Gå til hovedindholdet

Medicinrådets årsberetning 2021

Forsidebillede Mindre Farve Rådsmøde 146 WEB Steen Og Jørgen Hero Kopi Mindre Farve

Formændenes forord


Den 1. januar 2022 har Medicinrådet eksisteret i 5 år.

Da Medicinrådet blev etableret, var sigtet – som den daværende formand for Danske Regioner, Bent Hansen, formulerede det – "at få mere ensartet behandling af patienterne og skarpere priser, så vi får mest muligt ud af vores sparsomme kroner på sundhedsområdet".

Danske Regioner har i 2021 bedt om en vurdering af, om Medicinrådet er med til at sikre bedre priser på sygehuslægemidler, særligt på nye sygehuslægemidler – eller med Bent Hansens ord, om Medicinrådet har været med til at sikre ”skarpere priser”.

Når Medicinrådet vurderer nye lægemidler eller udarbejder en behandlingsvejledning, bidrager det til, at regionernes indkøbsorganisation, Amgros, kan forhandle bedre priser på lægemidler, skabe konkurrence og sikre effektive indkøb og udbud på lægemiddelområdet.

Ifølge Amgros har Medicinrådet på den måde i 2021 bidraget til, at Amgros har kunnet udbyde og forhandle prisreduktioner på cirka syv milliarder kroner. Også i de foregående fem år er der hvert år blevet udbudt og forhandlet rabatter i forhold til de officielle listepriser på i alt 22 milliarder kroner.

I denne årsberetning fremlægger vi tal og fakta for Medicinrådets arbejde i 2021.

I 2021 har vi udarbejdet 50 anbefalinger, hvis man ser på både førstebehandlinger, revurderinger og sager, som Medicinrådet selv har ønsket at vurdere og derfor taget op af egen drift. Det er 14 flere end i 2020 og gør 2021 til det år, hvor vi har færdiggjort flest anbefalinger i Medicinrådets femårige levetid.

Desværre er antallet af udarbejdede behandlingsvejledninger lavere i 2021 end i rekordåret 2020. Det skyldes, at Medicinrådets ressourcer i 2021 i højere grad er blevet brugt til at færdiggøre de mange anbefalinger, så de nye lægemidler kommer hurtigst muligt ud til patienterne.

Alligevel er sagsbehandlingstiderne fortsat længere end de politisk fastsætte grænser for, hvor lang tid det må tage Medicinrådet at udarbejde en anbefaling af et nyt lægemiddel. Det er vi ikke selv tilfredse med, men blandt andet nye forretningsgange, hjemmearbejde for sekretariatets medarbejdere i længere perioder både i 2020 og 2021 på grund af COVID-19 og udskiftning blandt specialiserede medarbejdere har gjort, at vi ikke har kunnet færdiggøre sagerne så hurtigt, som vi ønsker.

I slutningen af 2021 har Medicinrådet foretaget en gennemgribende ændring i sekretariatet, så vi i stedet for tre generelle sundhedsfaglige teams nu har fire specialiserede afdelinger for henholdsvis kræftlægemidler, lægemidler til sjældne sygdomme, lægemidler til kroniske sygdomme og en afdeling for behandlingsvejledninger. Vi forventer, at det vil være med til at give en hurtigere og endnu bedre sagsbehandling.

Der er dog elementer, som kan have indflydelse på de lange sagsbehandlingstider, og som vi ikke kan reorganisere os ud af med vores nuværende ressourcer.

Eksempelvis har indførelsen af en ny metode fyldt en del for Medicinrådet i 2021. Danske Regioners bestyrelse har nemlig besluttet, at nye lægemidler skal vurderes ved hjælp af såkaldte QALYs – kvalitetsvurderede leveår – i sager, hvor dialogen med virksomheden er begyndt efter 1. januar 2021. Metoderne er derfor blevet skrevet om, og Rådet, fagudvalgene og sekretariatet er blevet undervist i brugen af QALY. I 2021 har vi dog kun færdiggjort én sag efter de nye metoder, og derfor er vores erfaringer med QALY stadig begrænsede. De hidtidige metoder har altså i antal stadig været dominerende i 2021, fordi de igangværende sager skulle færdiggøres efter den gamle metode. Vi har derfor sideløbende arbejdet med to forskellige processer og metoder i vurderingerne af nye lægemidler.

Medicinrådet oplever udfordringer med spinkle datagrundlag i mange ansøgninger om at få nye lægemidler anbefalet som mulig standardbehandling. I 2021 kunne kun omkring halvdelen af lægemidlerne i anbefalingerne kategoriseres efter Medicinrådet metoder. Når lægemidler ikke kan kategoriseres, betyder det, at den statistiske sikkerhed for lægemidlets kliniske effekter og bivirkninger ikke er stor nok til, at Medicinrådet kan udtale sig sikkert om lægemidlets samlede værdi for patienterne.

På det juridiske område har vi i 2021 af to førende juriske eksperter fået slået fast, at Medicinrådet direkte eller indirekte kan anbefale off-label-brug af lægemidler, hvis der er særlige lægelige hensyn, der taler for det. Off-label-brug af lægemidler er brug af medicin uden for den godkendte indikation – det vil sige til andre patienter, end medicinalvirksomheden har ansøgt om at få deres lægemidler godkendt til.

Ved udgangen af Medicinrådets femte leveår har vores knap 500 fagudvalgsmedlemmer, sekretariatets 53 medarbejdere og Rådets 16 medlemmer og fire observatører tilsammen stået bag 157 lægemiddel-anbefalinger og 28 behandlingsvejledninger til forskellige sygdomsområder. Alt sammen for at sikre ensartet behandling af patienter på tværs af landet og samtidig mest mulig sundhed for pengene til alle patientgrupper.

God læselyst.

Steen Werner Hansen

Formand

Steen Werner Hansen

Dr.med

Udpeget af Danske Regioner

Jørgen Schøler Kristensen

Formand

Jørgen Schøler Kristensen

Konstitueret koncerndirektør, Region Midtjylland

Udpeget af Danske Regioner