Medicinrådets arbejde
Medicinrådet udarbejder anbefalinger om nye lægemidler, behandlingsvejledninger og lægemiddelrekommandationer, der informerer sundhedspersonalet om, hvilken medicinsk behandling der er bedst til behandling af forskellige sygdomme, eller om nogle lægemidler er lige gode. Hvis to behandlinger er lige gode, anbefaler Medicinrådet det billigste. Det skal sikre den bedste og mest opdaterede behandling af landets patienter samtidig med, at vi får mest mulig sundhed for pengene.