Gå til hovedindholdet
Medicinra╠Èdets Strategi 1620 588 1

Mission, vision og strategi

 

Medicinrådet har i maj 2025 offentliggjort sin første strategi - ’Mod et bæredygtigt sundhedsvæsen’ 2025-2027

Sundhedsvæsenet står over for en række udfordringer og muligheder i de kommende år, som vil påvirke både lægemiddelområdet og Medicinrådets arbejde; behandling til små patientgrupper, sammenhæng og mere behandling uden for sygehusene, demografisk udvikling, bæredygtighed og miljøpåvirkning i sundhedsvæsenet med flere.

Med strategien fastlægger vi en klar retning for Medicinrådets udvikling i de kommende år, så vi fortsat kan bidrage til udviklingen af et mere sammenhængende og bæredygtigt sundhedsvæsen til gavn for alle. Altid med målet om, at danske patienter hurtigt skal kunne tilbydes nye, effektive lægemidler til rimelige omkostninger.

Strategien adresserer de udfordringer og muligheder i sundhedsvæsenet, som Medicinrådet arbejder med, herunder lanceringen af nye lægemidler, stigende priser, og behovet for effektiv prioritering af ressourcer. Helt konkret udgøres strategien af tre strategiske indsatsområder, som er yderligere konkretiseret i 14 indsatser. Gennem disse sikrer vi, at Rådets, fagudvalgenes og sekretariatets arbejde udvikler sig i takt med sundhedsvæsenet. Læs mere om de tre strategiske indsatsområder herunder og læs hele strategien her. 

Strategiske indsatsområder 2025-2027

 

Læs mere om Medicinrådets mission, vision og strategi nedenfor.

Mission

Medicinrådet arbejder for, at danske patienter hurtigt kan tilbydes effektive lægemidler til rimelige omkostninger.

Vision

Medicinrådet er en central aktør i udviklingen af et sammenhængende og bæredygtigt sundhedsvæsen til gavn for os alle. 

Strategi

Medicinrådets strategi 2025-2027: Mod et bæredygtigt sundhedsvæsen

 Læs Medicinrådets strategi her.