Fenfluramin (Fintepla)
Status: Færdigbehandlet (Anbefalet)
Ansøger: Zogenix
ATC-kode: N03AX26
Sygdomsområde:
Neurologiske sygdomme
Specifik sygdom:
Epilepsi
Anvendelse:
Dravet syndrom
Fagudvalg:
Epilepsi
Sidst opdateret: 01. april 2022
Anbefaling
Godkendt den 23. marts 2022
Medicinrådets anbefaling vedr. fenfluramin til behandling af Dravet syndrom, version 1.0
Medicinrådet anbefaler fenfluramin som tillægsbehandling til patienter med Dravet syndrom, der får standardbehandling med clobazam og/eller valproat, og som enten behandles eller tidligere har været i behandling med stiripentol.
Behandlingen med fenfluramin skal igangsættes, mens patienten er i alderen 2 til 18 år.
Medicinrådet vurderer, at fenfluramin hos børn og unge reducerer antallet af anfald betydeligt.
Samtidig får patienterne ikke flere bivirkninger, sammenlignet med den behandling, man bruger i dag.
Omkostningerne til behandling med fenfluramin er rimelige, når den kliniske effekt tages i betragtning.
Anbefalingen gælder for patienter med mindst fire månedlige konvulsive anfald (anfald med kramper).
Behandlingskriterier er angivet i Medicinrådets opstarts- og stopkriterier for fenfluramin til behandling af Dravet syndrom.
Medicinrådet anbefaler ikke opstart af fenfluramin til voksne patienter (> 18 år), fordi den kliniske effekt og bivirkningerne ved brug af fenfluramin ikke er undersøgt hos denne patientgruppe.
OBS: Medicinrådets opstarts- og stopkriterier for fenfluramin til behandling af Dravet syndrom
Status for vurdering af lægemidlet
Ansøgningsproces
Ansøgning
Sundhedsfaglig vurdering (lægemidlets værdi)
Sundhedsøkonomisk vurdering
Medicinrådets anbefaling
Sagsbehandlingstid
Medicinrådet har brugt 14 uger og 6 dage (104 dage) på arbejdet med fenfluramin til Dravet syndrom.