Medicinrådets tilgængelighedspolitik
OBS. Siden er under opdatering.
Medicinrådets tilgængelighedspolitik
Alle offentlige myndigheders hjemmesider inklusive indhold herpå skal være gjort tilgængelige efter kravene i Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer. Tilgængelige hjemmesider betyder, at hjemmesider skal være opfattelige, anvendelige, forståelige og robuste. Det gøres ved at opfylde de standarder eller tekniske specifikationer, der er fastsat i loven.
Du kan læse mere om tilgængelighed på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside.
Du kan se Medicinrådets tilgængelighedserklæring her.
Medicinrådets hjemmeside lanceret den 31. marts 2020 overholder delvist de standarder, som loven kræver.
Vi har på hjemmesiden en række dokumenter, såsom anbefalinger, vejledninger, rapporter med mere i PDF-format, som kan være svære at gøre tilstrækkeligt tilgængelige, da de indeholder komplekse tabeller og figurer med mere. Vi har derfor på Medicinrådets hjemmeside valgt en on-demand løsning, hvor det er muligt at bestille tilgængelige versioner af dokumenterne. Arbejdet med at gøre vores dokumenter tilgængelige sker i samarbejde med virksomheden Abledocs, som har flere års erfaring med at skabe tilgængelige dokumenter.
Alle dokumenter publiceret på vores hjemmeside er derfor opmærket med et særligt ikon, som gør det muligt at bestille en fuld tilgængelig version af dokumentet. Ved bestilling af et tilgængeligt dokument bliver bestillingen sendt direkte til Abledocs, som herefter sørger for at levere et tilgængeligt dokument. Enkelte filer er allerede publiceret i fuld tilgængelig version. Det drejer sig om eksempelvis kommissorium for Medicinrådet.
Processen for bestilling af tilgængelige dokumenter
Det er muligt at bestille tilgængeligt dokument på følgende to måder:
Den første måde er ved bestilling direkte via Abledocs.
- Download dokumentet, der ønskes gjort tilgængeligt og gem det lokalt på enheden. Dokumentet skal downloades og ikke blot åbnes, da opmærkningen og on-demand-bestillingen ikke er mulig/kompatibel i alle internetbrowsere.
- Åben dokumentet og tryk på det lille runde ikon oppe i venstre hjørne på første side af dokumentet. I ikonet står: ”Bestil PDF/UA”. Herefter åbner et pop-op-vindue.
- Udfyld formularen med kontaktinformationer.
- Du vil herefter indenfor 1-5 arbejdsdage afhængig af dokumentets størrelse modtage et tilgængeligt dokument på e-mail.
Den anden mulighed for at modtage et tilgængeligt dokument er ved at sende en e-mail til Abledocs på mailen production@med.com. I mailen vedhæftes dokumentet, der skal gøres tilgængeligt. Du vil herefter på mail fra Abledocs modtage et tilgængeligt dokument indenfor den samme fastsatte leveringstidsramme.
Behandling af personoplysninger ved bestilling af tilgængelige dokumenter
Når du bestiller tilgængelige dokumenter på Medicinrådets hjemmeside, behandles der personoplysninger (navn og e-mailadresse), som du selv afgiver.
Oplysningerne bruges til at kunne sende dig dokumenter, når du anmoder om det.
Oplysningerne behandles af Medicinrådets databehandler (virksomheden Abledocs).
Databehandleren indsamler personoplysningerne hos dig og fremsender herefter det bestilte dokument til den e-mailadresse, som du har oplyst til databehandleren ved bestillingen.
Vores databehandler indsamler og opbevarer personoplysningerne, så længe produktionen af det bestilte dokument pågår; i alt dog maksimalt 14 dage fra du har bestilt dokumentet. Herefter slettes oplysningerne.
Hvis du har spørgsmål til Medicinrådets behandling af dine oplysninger i forbindelse med bestilling af tilgængelige dokumenter, kan du kontakte os (vi er dataansvarlige) på:
Medicinrådet
Dampfærgevej 21-23, 3. sal.
2100 København Ø
+45 70 10 36 00
E-mail: medicinraadet@medicinraadet.dk
Web: www.medicinraadet.dk
Du kan læse om Medicinrådets persondatapolitik her. I persondatapolitikken kan du også læse mere om dine rettigheder og din ret til at klage over vores behandling af dine personoplysninger.
Spørgsmål og feedback
Hvis du oplever, at der er ikketilgængeligt indhold på hjemmesiden www.medicinraadet.dk, eller hvis du har spørgsmål vedrørende tilgængelighed, kan du kontakte Medicinrådet på mail medicinraadet@medicinraadet.dk eller på telefonnummer +45 70 10 36 00.