Overblik: Medicinrådets beslutninger i april 2026

Flere patienter kan se frem til nye behandlingsmuligheder, efter at Medicinrådet på det 116. rådsmøde den 29. april 2026 anbefalede tre nye lægemidler som standardbehandling i Danmark. Samtidig har Medicinrådet i løbet af april vurderet yderligere tre lægemidler i skriftlig proces, hvor ét nu er anbefalet som standardbehandling.

Flere brystkræftpatienter kan undgå metastatisk brystkræft 

Medicinrådet anbefaler nu lægemidlet pertuzumab i tillæg til trastuzumab til adjuverende behandling af tidlig HER2-positiv brystkræft. Anbefalingen bygger på nye data om behandlingens effekt, som virksomheden har sendt ind. De nye data ændrer Medicinrådets anbefaling fra 2018, hvor pertuzumab ikke blev anbefalet som standardbehandling.

Behandling med pertuzumab betyder, at flere brystkræftpatienter kan undgå metastatisk brystkræft og dermed ikke bliver uhelbredeligt syge. Patienter med denne type brystkræft bliver allerede i dag tilbudt behandling med pertuzumab inden operation, hvis kræften har spredt sig til lymfeknuderne. De nye data betyder, at Medicinrådet nu også anbefaler behandlingen til patienter, hvor spredningen først opdages under operation. Anbefalingen får betydning for ca. 50 patienter om året.

Lægemidler anbefalet til øjensygdom, kræft i underlivet samt kræft i næsesvælget

Medicinrådet anbefaler tre andre lægemidler som standardbehandling:

Polihexanid anbefales til patienter med øjensygdommen akanthamøbe keratitis. Det er en sjælden infektion i øjets hornhinde, som typisk rammer det ene øje og især brugere af kontaktlinser. Behandling med polihexanid kan effektivt kurere hornhindebetændelse forårsaget af infektionen, der rammer ca. 35 patienter om året.

Patienterne er indtil nu blevet behandlet med lægemidler, som fremstilles magistrelt på hospitalsapotekerne. Det nye lægemiddel, polihexanid, har ikke dokumenteret bedre klinisk effekt end de behandlinger, som er brugt indtil nu. Alligevel er polihexanid markant dyrere, og markedsføringen af det betyder, at hospitalsapotekerne ikke længere må fremstille medicin magistrelt til samme sygdom.

Medicinrådet vil følge med i, hvor mange patienter der kommer i behandling med polihexanid, og om der bliver markedsført andre billigere behandlinger. Derfor vil Medicinrådet efter to år tage stilling til, om anbefalingen fortsat skal gælde.

Rucaparib anbefales til 1. linje vedligeholdelsesbehandling til voksne patienter med kræft i æggestokkene (avanceret ovarie-, æggeleder- eller primær peritoneal cancer). Denne type kræft er uhelbredelig og rammer typisk kvinder i 70-årsalderen. Behandling med rucaparib kan forsinke forværring af sygdommen, og effekten er sammenlignelig med niraparib, som er den nuværende standardbehandling til ca. 100 patienter om året.

Medicinrådet anbefaler regionerne at bruge den billigste af de to behandlinger til mindst 80 % af patienterne.

Medicinrådet anbefaler også toripalimab i kombination med cisplatin og gemcitabin til behandling af kræft i næsesvælget (recidiverende eller metastatisk nasofaryngealt karcinom) hos voksne, som ikke kan behandles med kirurgi eller strålebehandling. Det er en uhelbredelig kræftsygdom, som typisk rammer patienterne i slutningen af 50 års-alderen.

Sammenlignet med den nuværende behandling kan toripalimab forlænge patienternes overlevelse og forsinke forværring af sygdommen, uden at forværre deres livskvalitet.

Medicinrådet vurderer, at 10-15 patienter om året er egnede til behandlingen.  

To direkte indplaceringer

Medicinrådet har vurderet to lægemidler ved at sammenligne dem med lægemidler, der allerede indgår i Medicinrådets behandlingsvejledninger.

Lægemidlet donidalorsen er indplaceret i behandlingsvejledningen vedrørende arveligt angioødem. Det er en sjælden, arvelig sygdom med uforudsigelige anfald af hævelser i hud og slimhinder.

Nusinersen 50/28 mg til patienter med spinal muskelatrofi er indplaceret direkte i behandlingsvejledningen for spinal muskelatrofi.

Begge lægemidler er vurderet ved at sammenligne med de lægemidler, der indgår i behandlingsvejledningerne. Vurderingen kan ske på denne måde, når et nyt lægemiddel har samme indikation som de lægemidler, der indgår i behandlingsvejledningen, og hvis effekten er sammenlignelig med de øvrige lægemidler.

Lægemidlerne er først anbefalet af Medicinrådet, når de efter et kommende udbud indgår i Medicinrådets lægemiddelrekommandationer, der angiver, hvilke specifikke lægemidler, der er mest hensigtsmæssige at anvende ud fra lægemidlernes totalomkostninger.

Opdateret vejledning til behandling af knoglemarvskræft

Medicinrådet har opdateret behandlingsvejledningen for behandling af ikke-HDT egnede patienter med knoglemarvskræft (1. linje). Det sker på baggrund af nye behandlingsmuligheder og ny data for en række behandlingers effekt.

Medicinrådet har besluttet, at daratumumab i kombination med bortezomib, lenalidomid og dexametason (DarBorLenDex) er direkte indplaceret i behandlingsvejledningen for knoglemarvskræft. Rådet vil tage stilling til anbefalingen af DarBorLenDex, når lægemiddelrekommandationen forelægges Rådet efter næste udbud eller prisregulering.

Isatuximab i kombination med bortezomib, lenalidomid og dexametason (IsaBorLenDex) anbefales ikke som standardbehandling til patienter med knoglemarvskræft. Det skyldes, at der ikke er dokumenteret effekt på overlevelse sammenlignet med den nuværende gode standardbehandling. Samtidig er IsaBorLenDex dyrere.

Medicinrådet anbefaler ikke sekventiel behandling med BCMA-rettede lægemidler. Medicinrådet besluttede dog hurtigst muligt at udarbejde kriterier for opstart af behandling med ciltacabtagene autoleucel (cilta-cel) for patienter, der tidligere har været i behandling med andre BCMA-rettede lægemidler.

I forbindelse med det videre arbejde med de efterfølgende linjer i behandlingsvejledningen for knoglemarvskræft vil Medicinrådet gennemgå evidensen for genbehandling med BCMA-rettede lægemidler generelt.

I den mellemliggende periode skal der søges om tilladelse til sekventiel behandling med BCMA-rettede lægemidler i de regionale lægemiddelkomiteer.

Markant hurtigere proces for PD-(L)1 hæmmere

Medicinrådet indfører fra 1. juni en ny, forenklet og markant hurtigere proces for visse immunterapier. Det betyder, at mange danske kræftpatienter nu kan få adgang til behandling med de såkaldte PD-(L)1-hæmmere inden for 10 dage efter markedsføringstilladelse.  

Læs mere her: Kræftpatienter får hurtigere adgang til ny immunterapi

To andre lægemidler blev ikke anbefalet – ét lægemiddel i clock stop

Medicinrådet har besluttet, at to lægemidler ikke kan anbefales som standardbehandling med den nuværende pris og det nuværende datagrundlag. Det drejer sig om ravulizumab til behandling af patienter med neuromyelitis optica spektrum sygdom (NMOSD) og vutrisiran til hjertesygdommen transthyretin amyloidose med kardiomyopati.

Lægemiddelvirksomhederne har nu mulighed for at vende tilbage med nye data for lægemidlernes effekt og/eller en nye pristilbud. Når det sker, har Medicinrådet mulighed for at vurdere lægemidlerne igen.

Vurderingen af lægemidlet glofitamab til patienter med lymfekræfttypen DLBCL (diffust storcellet B-cellelymfom) blev sat i clock-stop, fordi Medicinrådet vil afsøge muligheden ny prisforhandling med virksomheden.