Seponeringslisten

Medicinrådet opdaterer Seponeringslisten, som er en liste over lægemidler, læger kan seponere (ophøre med) hos voksne patienter.

Seponeringslisten 2026 (pdf)

Obs. Længere nede på siden findes seponeringslisten med referencer.

Sundhedsstyrelsen har udgivet en folder til praktiserende læger om systematisk gennemgang af relevante patienters samlede lægemiddelbehandling. Den kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside her: Medicingennemgang i praksis

Udvalg for Seponeringslisten

Udvalget for Seponeringslisten er et stående udvalg under Medicinrådet, som i samarbejde med Medicinrådets sekretariat skal vurdere datagrundlaget for at bevare eller indstille nye seponeringsbudskaber til Seponeringslisten. Se udvalgets sammensætning og kommissorium her: Udvalget for Seponeringslisten

Arbejdsbeskrivelse

Dette dokument beskriver proces og metode for opdateringen af Seponeringslisten: Arbejdsbeskrivelse for Seponeringslisten

Ved indstilling af ændringsforslag til Seponeringslisten kan denne skabelon benyttes: Indstilling til ændringsforslag. Ændringsforslag bedes fremsendt til medicinraadet@medicinraadet.dk.

Om listen

Listen er udarbejdet af Medicinrådet i samarbejde med repræsentanter fra Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland, Region Hovedstaden, Dansk Selskab for Geriatri, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for Almen Medicin, Forskningsenheden for Almen Praksis, Odense Deprescribing Initiative og Dansk Selskab for Multisygdom og Polyfarmaci og Danmarks Farmaceutiske Selskab.

Tag stilling til alle lægemidler ved medicingennemgang

Du kan forsøge seponering ved de fleste lægemidler. Et lægemiddel bør seponeres, hvis der ikke længere er indikation for behandlingen, ved uacceptable bivirkninger, manglende effekt, ellers hvis patienten ikke ønsker lægemidlet.

Medicingennemgang er særligt relevant hos ældre, som er mere følsomme for bivirkninger og oftere udsat for polyfarmaci.

Tommelfingerregler

Tag udgangspunkt i det, der er vigtigt for patienten og det samlede sygdomsbillede.

Behandlingsmål ændrer sig og enhver lægemiddelbehandling skal løbende revurderes og tilpasses (fx ud fra aktuelle nyrefunktion, smerte-, blodtryk- eller blodsukkerniveau).

Tag stilling til behandlingsvarighed.

Tag stilling til patientens brug af håndkøbsmedicin og naturlægemidler.

Seponér lægemidler, hvor indikationen mangler eller er forældet

Ville lægemidlet være relevant at starte i dag?

Vurdér om behandlingen er livsvigtig, symptomlindrende eller forebyggende

Seponér symptomlindrende lægemidler, hvor der er tvivl om effekten, eller hvor forholdet mellem effekt og bivirkninger er ugunstigt.

Seponér forebyggende lægemidler, hvis den forventede effekt ikke står i rimeligt forhold til patientens forventede restlevetid, eller hos patienter som lever med svær skrøbelighed vurderet ud fra fx Clinical Frailty Scale* (CFS).

Seponering er en proces

Lav en plan og en klar aftale med patienten. Inddrag evt. pårørende og plejepersonale. En vellykket seponering er en fælles proces.

Lav kun om på én eller få ting ad gangen.

Mange lægemidler kan seponeres uden aftrapning, men start evt. med reduktion af dosis. Aftrapning kan mindske seponeringssymptomer og rebound-effekt.

Seponering af psykofarmaka, opioider og andre CNS- aktive stoffer bør ske ved aftrapning.

Følg altid op på en seponering. Overvej om nye symptomer er opblussen i sygdom eller seponeringssymptomer.

Hvis du må genoptage en seponeret behandling, er det ikke udtryk for fejl, men grundighed.

For nogle kan pausering af en behandling være starten på seponering

Sundhedsstyrelsens pjece Medicingennemgang i praksis giver en metode til at planlægge, gennemføre og følge op på en medicingennemgang. Læs mere på www.medicinraadet.dk/seponeringslisten.

* Clinical Frailty Scale er en struktureret måde at vurdere skrøbelighed på. Læs mere på www.dsam.dk/vejledninger/aeldre/skrobelighed-i-almen-praksis.

Symboler

▲ Trafikfarlig: Kan virke sløvende, berusende, påvirke dømmekraft, koncentrationsevne samt reaktionsevne. (Kilde: Produktresuméer)

[AC] Antikolinerg virkning:

Centrale: svimmelhed, faldtendens, hukommelsesbesvær, konfusion.

Perifere: mundtørhed, urinretention, kvalme, obstipation, uskarpt syn [65,68].

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en liste over vigtige lægemidler med antikolinerge egenskaber og behandlingsalternativer. Læs mere på www.sst.dk/da/udgivelser/2019/Antikolinerge-laegemidler.

Seponeringslisten er ikke udtømmende for lægemidler med disse egenskaber. Brug symbolerne til at give indblik i patientens samlede belastning med trafikfarlige og antikolinerge lægemidler.

Esomeprazol

Lansoprazol

Omeprazol

Pantoprazol

Seponér protonpumpehæmmer ved funktionel dyspepsi (symptomer uden organisk forklaring).

HVORFOR: PPI øger risikoen for mavetarminfektioner og kan øge risikoen for fraktur.

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning eller ved aftrapning, hvor dosis halveres (fx hver 2. uge).

Efter behandling i mere end 4-8 uger kan der forekomme øget syresekretion (rebound). Brug i disse tilfælde syreneutraliserende midler p.n. i en periode.

Referencer: [1]

Seponér protonpumpehæmmer ved ukompliceret ulcus (ingen blødning eller perforation) når patienten er symptomfri (tager op til 4 uger).

HVORFOR: PPI øger risikoen for mavetarminfektioner og kan øge risikoen for fraktur.

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning eller ved aftrapning, hvor dosis halveres (fx hver 2. uge).

Efter behandling i mere end 4-8 uger kan der forekomme øget syresekretion (rebound). Brug i disse tilfælde syreneutraliserende midler p.n. i en periode.

Referencer: [1]

Seponér protonpumpehæmmer ved ophør af lægemidler, hvor PPI alene er givet som ulcusprofylakse (fx NSAID [inkl. ASA], prednisolon og SSRI).

HVORFOR: PPI øger risikoen for mavetarminfektioner og kan øge risikoen for fraktur.

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning eller ved aftrapning, hvor dosis halveres (fx hver 2. uge).

Efter behandling i mere end 4-8 uger kan der forekomme øget syresekretion (rebound). Brug i disse tilfælde syreneutraliserende midler p.n. i en periode.

Referencer: [1]

Metoclopramid [AC]

Domperidon

Seponér metoclopramid inden for 5 dage.

HVORFOR: Der er set alvorlige bivirkninger (fx ekstrapyramidale og kardielle).

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning - både efter fast og p.n. behandling.

Referencer: [2]

Seponér domperidon inden for 7 dage.

HVORFOR: Der er set alvorlige bivirkninger (fx ekstrapyramidale og kardielle).

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning - både efter fast og p.n. behandling.

Referencer: [2]

Acetylsalicylsyre (ASA)

ASA i kombination med koagulationshæmmende eller trombocythæmmende midler

fx: ASA kombineret med Warfarin, DOAK (fx Xarelto) eller Clopidogrel

Seponér acetylsalicylsyre (ASA) ved fravær af manifest kardiovaskulær sygdom og/eller diabetes.

HVORFOR:

ASA anbefales generelt ikke som primær profylakse, da den forebyggende effekt ikke opvejer blødningsrisikoen.

Enterocoating (fx Hjertealbyl) mindsker ikke risikoen for GI-bivirkninger.

Ved diabetes anbefales ASA ved tilstedeværelse af:

Kardiovaskulær sygdom (Iskæmisk hjertesygdom, perifer åreforkalkning, apoplexi eller TCI).

Nyresygdom (albuminuri og/eller eGFR mindre end 60 ml/min/1.73m”)

Meget høj kardiovaskulær risiko defineret ved 3 eller flere af følgende risikofaktorer:

◦ alder over 60 år

◦ mandligt køn

◦ familiær disposition til kardiovaskulær sygdom

◦ ukontrolleret dyslipidæmi eller hypertension

◦ rygning

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning

Referencer:[3-8]

Overvej seponering af enten trombocythæmmer eller antikoagulerende behandling, hvis der ikke er lagt en plan for det.

Fx. ASA kombinderet med warfarin, DOAK (fx Xarelto) eller clopidogrel

Livslang kombinationsbehandling er meget sjældent indiceret. Efter akut kardiovaskulær sygdom, fx akut koronart syndrom eller visse typer apopleksi, gives det hos udvalgte patienter i en periode, ofte 3-12 måneder. Kontakt specialist ved tvivl. HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning

Referencer: [9,13,15]

Isosorbidmononitrat (fx Imdur)

Isosorbiddinitrat (Cardopax Retard)

Overvej seponering af langtidsvirkende nitrater ved stabil iskæmisk hjertesygdom uden symptomer (typisk 1-6 måneder efter revaskularisering).

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning.

Fortsæt p.n. behandling med hurtigtvirkende nitroglycerin.

Referencer: [9]

Bumetanid (fx Burinex)

Furosemid (fx Furix, Diural)

Seponér loop-diuretika som monoterapi ved ukompliceret hypertension.

HVORFOR: Loop-diuretika er hyppig årsag til indlæggelser pga. fald, elektrolytforstyrrelser mv.

HVORDAN: Bør seponeres ved aftrapning, pga risiko for væskeophobning (rebound).

Husk vægt- og elektrolytkontrol og hold øje med evt. recidiv af inkompensation.

Vær obs på justering af kaliumtilskud ved seponering eller reduktion i dosis.

Referencer: [4,10-12]

Seponér loop-diuretika ved perifere ødemer uden organspecifik årsag.

HVORFOR: Loop-diuretika er hyppig årsag til indlæggelser pga. fald, elektrolytforstyrrelser mv.

HVORDAN: Bør seponeres ved aftrapning, pga risiko for væskeophobning (rebound).

Husk vægt- og elektrolytkontrol og hold øje med evt. recidiv af inkompensation.

Vær obs på justering af kaliumtilskud ved seponering eller reduktion i dosis.

Referencer: [4,10-12]

Nedtrap loop-diuretika til lavest mulige dosis ved hjerteinsufficiens. Effekten er kun symptomatisk.

HVORFOR: Loop-diuretika er hyppig årsag til indlæggelser pga. fald, elektrolytforstyrrelser mv.

HVORDAN: Bør seponeres ved aftrapning, pga risiko for væskeophobning (rebound).

Husk vægt- og elektrolytkontrol og hold øje med evt. recidiv af inkompensation.

Vær obs på justering af kaliumtilskud ved seponering eller reduktion i dosis.

Referencer: [4,10-12]

Fx:

Metoprolol

Carvedilol

Bisoprolol

Seponer betablokkere senest 2 år efter akut myokardieinfarkt (AMI) med ST-elevation (STEMI), medmindre der findes andre grunde til at fortsætte behandlingen (fx systolisk hjertesvigt).

HVORFOR: Betablokkere anbefales ikke længere rutinemæssigt til patienter med AMI

HVORDAN: Bør seponeres ved aftrapning over 1-2 uger pga. risiko for seponeringssyndrom (takykardi, hovedpine, svedeture og trykken i brystet)

Referencer: [9,13,14]

Seponer betablokkere anvendt som monoterapi ved ukompliceret hypertension.

HVORDAN: Bør seponeres ved aftrapning over 1-2 uger pga. risiko for seponeringssyndrom (takykardi, hovedpine, svedeture og trykken i brystet)

Referencer: [9,13,14]

Atorvastatin

Simvastatin

Rosuvastatin

Seponér statiner ved kort forventet restlevetid og/eller svær skrøbelighed.

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning.

Referencer: [5,15-17]

Overvej seponering af statiner ved primær profylakse og samtidig lav risiko for at dø af kardiovaskulær sygdom ud fra en samlet risikovurdering.

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning.

Referencer: [5,15-17]

Fx:

Ethinylestra kombineret med gestagener: 2., 3. eller 4. generations p-piller

Seponér hormonelle kombinationspræparater ved alvorlige risikofaktorer (herunder migræne med aura) for arteriel eller venøs tromboembolisk sygdom.

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning.

Vejled i alternative præventionsformer fx gestagen-alene præparater.

Referencer: [18,19]

Seponér hormonelle kombinationspræparater ved alder over 40 år.

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning.

Vejled i alternative præventionsformer fx gestagen-alene præparater.

Referencer: [18,19]

Fx:

Estradiol

Estriol

Estradiol + Norethisteronacetat

Seponér systemisk hormonbehandling ved en samlet behandlingsvarighed på 5 år eller derover.

HVORFOR: Systemisk hormonbehandling øger risikoen for brystkræft, æggestokkræft, kræft i livmoderslimhinden og blodpropper.

HVORDAN: Bør seponeres ved dosisreduktion på 25-50 % hver 2-4 uge.

Referencer: [20-22]

Fx:

Solifenacin (fx Vesicare)[AC]

Tolterodin (fx Detrusitol Retard)[AC]

Fesoterodin (fx Toviaz) [AC]

Trospiumchlorid (fx Spasmo-lyt Depot)[AC]

Mirabegron (Betmiga)

Seponér lægemidler mod overaktiv blæresyndrom ved manglende effekt efter 1-2 måneders behandling.

HVORFOR: Effekten er beskeden med mange bivirkninger og interaktioner.

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning.

Referencer: [23,24]

Seponér lægemidler mod overaktiv blæresyndrom ved permanent kateter.

HVORFOR: Effekten er beskeden med mange bivirkninger og interaktioner.

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning.

Referencer: [23,24]

Overvej seponering af lægemidler mod overaktiv blæresyndrom ved langvarig behandling. Behandlingen bør én gang om året pauseres i 3 uger med henblik på revurdering af effekt.

HVORFOR: Effekten er beskeden med mange bivirkninger og interaktioner.

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning.

Referencer: [23,24]

Dutasterid

Finasterid

Seponer 5α-reduktasehæmmer ved manglende effekt efter 12 måneders behandling.

HVORFOR: Effekten på vandladningsbesvær er usikker og en evt. effekt indtræder tidligst efter 6-12 måneder.

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning

Referencer: [25]

Fx:

Pivmecillinam

Sulfamethizol

Trimethoprim

Nitrofurantoin

Overvej seponering af antibiotika ved forebyggelse af urinvejsinfektioner.

HVORFOR: Frarådes generelt pga. risiko for resistensudvikling. Seponer inden for 6 mdr., hvis langtidsbehandling er nødvendig.

Langtidsbehandling med nitrofurantoin kan give lungefibrose.

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning

Referencer: [26-28]

Fx:

Ibuprofen

Naproxen

Diclofenac

Celecoxib

Seponér NSAID ved kroniske smerter uden inflammatorisk komponent.

HVORFOR: Generelt anbefales brug af lavest mulig dosis med kortest mulige varighed.

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning.

Referencer: [29-33]

Seponér NSAID ved svært nedsat nyre- eller leverfunktion.

HVORFOR: Generelt anbefales brug af lavest mulig dosis med kortest mulige varighed.

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning.

Referencer: [29-33]

Seponér NSAID ved svær hjerteinsufficiens og/eller svær iskæmisk hjertesygdom.

HVORFOR: Generelt anbefales brug af lavest mulig dosis med kortest mulige varighed.

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning.

Referencer: [29-33]

Seponér NSAID ved blødningstendens (fx ved AK-behandling).

HVORFOR: Generelt anbefales brug af lavest mulig dosis med kortest mulige varighed.

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning.

Referencer: [29-33]

Overvej seponering af NSAID ved hjertekarsygdom eller høj risiko herfor.

HVORFOR: Generelt anbefales brug af lavest mulig dosis med kortest mulige varighed.

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning.

Referencer: [29-33]

Overvej seponering af NSAID ved høj risiko for ulcuskomplikation.

HVORFOR: Generelt anbefales brug af lavest mulig dosis med kortest mulige varighed.

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning.

Referencer: [29-33]

Overvej seponering af NSAID ved samtidig behandling med andre lægemidler, som øger blødningsrisikoen (fx trombocythæmmere, systemisk glukokortikoid, SNRI eller SSRI).

HVORFOR: Generelt anbefales brug af lavest mulig dosis med kortest mulige varighed.

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning.

Referencer: [29-33]

Overvej seponering af NSAID ved samtidig behandling med diuretika og ACE-hæmmere/AT-II-antagonister pga. risiko for nyresvigt (triple whammy).

HVORFOR: Generelt anbefales brug af lavest mulig dosis med kortest mulige varighed.

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning.

Referencer: [29-33]

Overvej seponering af NSAID ved ældre eller skrøbelige patienter.

HVORFOR: Generelt anbefales brug af lavest mulig dosis med kortest mulige varighed.

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning.

Referencer: [29-33]

Chlorzoxazon ▲

Baklofen ▲ [AC]

Tizanidin ▲ [AC]

Seponér muskelafslappende lægemidler ved akut, uspecifikt lændehold.

HVORFOR: Effekten er ringe og der er mange CNS-relaterede bivirkninger (fx svimmelhed og træthed).

HVORDAN: Chlorzoxazon kan seponeres uden aftrapning. Baklofen og tizanidin bør aftrappes over 1-2 uger.

Referencer: [34,35]

Overvej seponering af muskelafslappende lægemidler ved øvrige tilstande.

HVORFOR: Effekten er ringe og der er mange CNS-relaterede bivirkninger (fx svimmelhed og træthed).

HVORDAN: Chlorzoxazon kan seponeres uden aftrapning. Baklofen og tizanidin bør aftrappes over 1-2 uger.

Referencer: [34,35]

Fx:

Alendronat

OBS: Denosumab (Prolia) er ikke et bisfosfonat og derfor ikke omfattet af anbefalingen.

Seponér bifosfonater (orale) 6-12 måneder efter ophør af systemisk glukokortikoidbehandling, hvis T-score er > -2,5, og patienten ikke har haft lavenergifraktur.

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning.

Overvej at kontrollere BMD (knoglevævets mineraltæthed) 2 år efter behandlingsophør.

Referencer: [17,36-39]

Overvej seponering af bifosfonater (orale) efter minimum 5 år ved knogleskørhed, hvis patienten aldrig har haft lavenergifraktur i columna eller hofte, og T-score (i hoften) efter behandlingen er > -2,5, og der ikke har været øvrige lavenergifrakturer i perioden.

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning.

Overvej at kontrollere BMD (knoglevævets mineraltæthed) 2 år efter behandlingsophør.

Referencer: [17,36-39]

Overvej seponering af bifosfonater (orale) ved kort forventet restlevetid og/eller svær skrøbelighed.

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning.

Overvej at kontrollere BMD (knoglevævets mineraltæthed) 2 år efter behandlingsophør.

Referencer: [17,36-39]

Fx:

Tramadol ▲

Kodein ▲

Morfin ▲

Oxycodon▲

Fentanyl ▲

Buprenorphin ▲

Seponer fast dosering af hurtigtvirkende opioider (inkl. kodein og tramadol). Anvend i stedet depotmorfin (bedre døgndækning, mindre euforiserende effekt).

Ca. 10 % af befolkningen kan ikke omdanne kodein til morfin (25 mg kodein ≈ 2,5 mg morfin) eller tramadol til den aktive metabolit (50 mg tramadol ≈ 10 mg morfin).

HVORDAN:

Seponér ved aftrapning efter en individuel plan.

Efter kortvarig behandling (mindre end 6 uger): Reducér døgndosis med 10-20 % hver 3.-5. dag.

Efter langvarig behandling: Reducér døgndosis med 5-20 % med ca. 2 ugers mellemrum.

Giv ikke oralt opioid inden for ca. 18 timer efter fjernelse af fentanyl-plastre og ca. 24 timer efter buprenorphin-plastre. Klip ikke depotplastre over

Begræns dosis til max 100 mg morfinækvivalenter per døgn.

Justér laksantia ved seponering eller reduktion af dosis.

Referencer: [31, 40-48]

Seponér smerteplastre hvis patienten kan tage tabletter (Plastre harstørre variation i biotilgængelighed og flere utilsigtede hændelser).

Ca. 10 % af befolkningen kan ikke omdanne kodein til morfin (25 mg kodein ≈ 2,5 mg morfin) eller tramadol til den aktive metabolit (50 mg tramadol ≈ 10 mg morfin).

HVORDAN:

Seponér ved aftrapning efter en individuel plan.

Efter kortvarig behandling (mindre end 6 uger): Reducér døgndosis med 10-20 % hver 3.-5. dag.

Efter langvarig behandling: Reducér døgndosis med 5-20 % med ca. 2 ugers mellemrum.

Giv ikke oralt opioid inden for ca. 18 timer efter fjernelse af fentanyl-plastre og ca. 24 timer efter buprenorphin-plastre. Klip ikke depotplastre over

Begræns dosis til max 100 mg morfinækvivalenter per døgn.

Justér laksantia ved seponering eller reduktion af dosis.

Referencer: [31, 40-48]

Overvej seponering af opioider mod kroniske, non-maligne smerter pga. bivirkninger og sparsom evidens for effekt.

Ca. 10 % af befolkningen kan ikke omdanne kodein til morfin (25 mg kodein ≈ 2,5 mg morfin) eller tramadol til den aktive metabolit (50 mg tramadol ≈ 10 mg morfin).

HVORDAN:

Seponér ved aftrapning efter en individuel plan.

Efter kortvarig behandling (mindre end 6 uger): Reducér døgndosis med 10-20 % hver 3.-5. dag.

Efter langvarig behandling: Reducér døgndosis med 5-20 % med ca. 2 ugers mellemrum.

Giv ikke oralt opioid inden for ca. 18 timer efter fjernelse af fentanyl-plastre og ca. 24 timer efter buprenorphin-plastre. Klip ikke depotplastre over

Begræns dosis til max 100 mg morfinækvivalenter per døgn.

Justér laksantia ved seponering eller reduktion af dosis.

Referencer: [31, 40-48]

Paracetamol

Overvej seponering af paracetamol ved langtidsbehandling.

HVORFOR: Effekten af langtidsbehandling (over 6 uger) er usikker, men nogle kan have gavn af behandlingen HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning eller ved hjælp af en tidsbegrænset pn-ordination.

Referencer: [31,44]

Pregabalin ▲

Gabapentin ▲

Seponer gabapentinoider inden for 4 ugers behandling af akut belastningsreaktion eller tilpasningsreaktion med angst- og urosymptomer.

HVORFOR: Der er risiko for bivirkninger (fx afhængighed, svimmelhed og kognitiv svækkelse)

HVORDAN: Efter kortvarig behandling (almindeligvis 1-2 uger og højst 4 uger) seponeres ved aftrapning over få dage.

Efter langvarig behandling aftrappes dosis langsomt (uger til måneder). Ved seponeringssymptomer aftrappes langsommere, især sidst i forløbet.

Referencer: [44,49-51]

Overvej seponering af gabapentionider ved langvarig smertebehandling.

HVORFOR: Der er risiko for bivirkninger (fx afhængighed, svimmelhed og kognitiv svækkelse)

HVORDAN: Efter kortvarig behandling (almindeligvis 1-2 uger og højst 4 uger) seponeres ved aftrapning over få dage.

Efter langvarig behandling aftrappes dosis langsomt (uger til måneder). Ved seponeringssymptomer aftrappes langsommere, især sidst i forløbet

Referencer: [44,49-51]

Overvej seponering af gabapentionider ved generaliseret angst efter ½ -1 års behandling med god effekt.

HVORFOR: Der er risiko for bivirkninger (fx afhængighed, svimmelhed og kognitiv svækkelse)

HVORDAN: Efter kortvarig behandling (almindeligvis 1-2 uger og højst 4 uger) seponeres ved aftrapning over få dage.

Efter langvarig behandling aftrappes dosis langsomt (uger til måneder). Ved seponeringssymptomer aftrappes langsommere, især sidst i forløbet

Referencer: [44,49-51]

Fx:

Diazepam ▲

Oxazepam ▲

Alprazolam ▲

Zopiclon ▲

Zolpidem ▲

Seponér benzodiazepiner inden for 4 ugers behandling ved akut belastningsreaktion eller tilpasningsreaktion med angst- og urosymptomer. Langtidsbehandling med benzodiazepin kan dog være indiceret ved behandlingsrefraktær angst.

HVORDAN: Efter kortvarig behandling (almindeligvis 1-2 uger og højst 4 uger) seponeres ved aftrapning over få dage.

Efter langvarig behandling aftrappes dosis langsomt (uger til måneder). Brug evt. tabletdeler eller medicin-fri dage. Ved seponeringssymptomer aftrappes langsommere, især sidst i forløbet.

Referencer: [45,49,52-54]

Seponér benzodiazepiner inden for 2 uger behandling afsøvnbesvær pga. udvikling af tolerans, afhængighed og vedvarende kognitive bivirkninger.

HVORDAN: Efter kortvarig behandling (almindeligvis 1-2 uger og højst 4 uger) seponeres ved aftrapning over få dage.

Efter langvarig behandling aftrappes dosis langsomt(uger til måneder). Brug evt. tabletdeler eller medicin-fri dage. Ved seponeringssymptomer aftrappes langsommere, især sidst i forløbet.

Referencer: [45,49,52-54]

generation fx:

Haloperidol (Serenase) [AC]

generation fx:

Risperidon [AC]

Olanzapin [AC]

Quetiapin [AC]

Seponér antipsykotika inden for 3 måneder, hvis behandlingen undtagelsesvis er givet imod adfærdsforstyrrelser ved demens pga. stor risiko for bivirkninger og øget dødelighed.

Antipsykotika kan være indiceret ved komorbid psykisk lidelse, fx bipolar lidelse og skizofreni.

Revurder jævnligt indikation for behandlingen. I tilfælde, hvor langvarig behandling er indiceret, bør behandlingen foregå i samarbejde med speciallæge i psykiatri.

HVORDAN: Seponér ved aftrapning.

Ved lave doser kan aftrapning ofte være kortvarig

Referencer: [49,55-59]

Seponer antipsykotika ved delir, da antipsykotika muligvis ikke nedsætter varigheden af delirium eller mindsker uro.

Antipsykotika kan være indiceret ved komorbid psykisk lidelse, fx bipolar lidelse og skizofreni.

Revurder jævnligt indikation for behandlingen. I tilfælde, hvor langvarig behandling er indiceret, bør behandlingen foregå i samarbejde med speciallæge i psykiatri.

HVORDAN: Seponér ved aftrapning.

Ved lave doser kan aftrapning ofte være kortvarig

Referencer: [49,55-59]

Seponer antipsykotika inden for 4 ugers behandling af akut belastningsreaktion med angst - og urosymptomer, da der er betydelig risiko for bivirkninger, trods behandling i lave doser.

Antipsykotika kan være indiceret ved komorbid psykisk lidelse, fx bipolar lidelse og skizofreni.

Revurder jævnligt indikation for behandlingen. I tilfælde, hvor langvarig behandling er indiceret, bør behandlingen foregå i samarbejde med speciallæge i psykiatri.

HVORDAN: Seponér ved aftrapning.

Ved lave doser kan aftrapning ofte være kortvarig

Referencer: [49,55-59]

Fx:

Sertralin

Citalopram

Duloxetin

Venlafaxin

Mirtazapin [AC]

Nortriptylin [AC]

Overvej seponering af antidepressiva ved depression efter ½-1 års symptomfrihed ved første depressive episode eller mindst 2 år efter symptomfrihed ved én eller flere tidligere depressioner eller tilstedeværelse af andre risikofaktorer for tilbagefald.

HVORDAN: Seponér ved langsom aftrapning over én til flere måneder efter en individuel plan. Reducer dosis med fx 25-50 % med 1-2 ugers mellemrum. Brug evt. tabletdeler. Ved seponeringssymptomer: Forlæng tiden mellem dosisreduktionerne eller foretag langsommere dosisreduktion. Kan især være nødvendigt sidst i forløbet.

Referencer: [53–55,57,60–63]

Overvej seponering af antidepressiva ved demens uden kendt affektiv sygdom inden for ½ års behandling.

HVORDAN: Seponér ved langsom aftrapning over én til flere måneder efter en individuel plan. Reducer dosis med fx 25-50 % med 1-2 ugers mellemrum. Brug evt. tabletdeler. Ved seponeringssymptomer: Forlæng tiden mellem dosisreduktionerne eller foretag langsommere dosisreduktion. Kan især være nødvendigt sidst i forløbet.

Referencer: [53–55,57,60–63]

Overvej seponering af antidepressiva ved angstlidelse efter ½-1 års behandling med god effekt.

HVORDAN: Seponér ved langsom aftrapning over én til flere måneder efter en individuel plan. Reducer dosis med fx 25-50 % med 1-2 ugers mellemrum. Brug evt. tabletdeler. Ved seponeringssymptomer: Forlæng tiden mellem dosisreduktionerne eller foretag langsommere dosisreduktion. Kan især være nødvendigt sidst i forløbet.

Referencer: [53–55,57,60–63]

Seponér antidepressiva givet for søvnbesvær inden for 2-4 ugers behandling.

HVORDAN: Seponér ved langsom aftrapning over én til flere måneder efter en individuel plan. Reducer dosis med fx 25-50 % med 1-2 ugers mellemrum. Brug evt. tabletdeler. Ved seponeringssymptomer: Forlæng tiden mellem dosisreduktionerne eller foretag langsommere dosisreduktion. Kan især være nødvendigt sidst i forløbet.

Referencer: [53–55,57,60–63]

Donepezil

Galantamin

Memantin

Rivastigmin

Seponér lægemidler mod demens ved meget svær demens (fx sengeliggende uden sprog).

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning.

Genoptag behandlingen ved optitrering i samråd med pårørende/plejepersonale ved markant forværring inden for 2-4 uger efter seponering.

Referencer: [17,57]

Overvej seponering af lægemidler mod demens ved demens og tvivl om mærkbar behandlingseffekt.

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning.

Genoptag behandlingen ved optitrering i samråd med pårørende/plejepersonale ved markant forværring inden for 2-4 uger efter seponering.

Referencer: [17,57]

Overvej seponering af lægemidler mod demens ved svær skrøbelighed og/eller kort restlevetid.

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning.

Genoptag behandlingen ved optitrering i samråd med pårørende/plejepersonale ved markant forværring inden for 2-4 uger efter seponering.

Referencer: [17,57]

Pramipexol [AC]

Overvej seponering af pramipexol ved uro i benene og Restless leg syndrom (RLS).

HVORFOR: Ved langvarig behandling kan symptomerne forstærkes, så de optræder tidligere på dagen og breder sig til andre legemsdele (augmentation)

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning ved de normale doser ≤ 0.54mg til RLS

Referencer: [64]

Promethazin (fx Phenergan) ▲ [AC]

Cyclizin (fx Marzine) ▲ [AC]

Hydroxyzine

Seponér sederende antihistaminer ved søvnløshed.

HVORFOR: Effekten er lille til moderat. Tolerans udvikles hurtigt. Risiko for dagsedation og misbrugspotentiale.

Promethazin er et stof med stærk antikolinerg virkning og man bør derfor overveje at seponere uafhængig af øvrig medicin ved observerede bivirkninger.

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning.

Referencer: [45,49,53,65,66]

Seponér sederende antihistaminer ved angst og uro.

HVORFOR: Effekten er lille til moderat. Tolerans udvikles hurtigt. Risiko for dagsedation og misbrugspotentiale.

Promethazin er et stof med stærk antikolinerg virkning og man bør derfor overveje at seponere uafhængig af øvrig medicin ved observerede bivirkninger.

HVORDAN: Kan seponeres uden aftrapning.

Referencer: [45,49,53,65,66]

ICS (fx Giona)

ICS + LABA (fx Bufomix)

ICS + LABA + LAMA (fx Trimbow) [AC]

Overvej seponering af inhalationssteroid (ICS) ved stabil KOL med eosinofilocytter i blod under 0,15 x 109/L.

HVORFOR: ICS øger risiko for pneumoni, knogleskørhed og mundsvamp.

Har patienten en astma komponent, er ICS indiceret.

HVORDAN: Seponér gradvist ICS, reducér fx til halv dosis og fortsæt behandling i 6-8 uger efterfulgt af seponering.

ICS findes i flere kombinationspræparater. Det kan derfor være nødvendigt at opsplitte i flere præparater i en periode.

Referencer: [67]

Overvej seponering af inhalationssteroid (ICS) ved eosinofilocytter i blod mellem 0,15–0,3 x 109/L og højst 1 exacerbation årligt samt en lungefunktion (FEV1) over 1,5 L eller over 50 %.

HVORFOR: ICS øger risiko for pneumoni, knogleskørhed og mundsvamp.

Har patienten en astma komponent, er ICS indiceret.

HVORDAN: Seponér gradvist ICS, reducér fx til halv dosis og fortsæt behandlingi 6-8 uger efterfulgt af seponering.

ICS findes i flere kombinationspræparater. Det kan derfor være nødvendigt at opsplitte i flere præparater i en periode.

Referencer: [67]

Forkortelser

ACE:	Angiotensin Converting Enzyme
ASA:	Acetylsalicylsyre
AT-II:	Angiotension II antagonist
CNS:	Centralnervesystemet
DOAK:	Direkte Orale Antikoagulantia
eGFR:	Estimeret glomerulær filtrationsrate
GI:	Gastrointestinal
LABA:	Langtidsvirkende β2-agonist
LAMA:	Langtidsvirkende antikolinergika
NSAID:	Non-Steroid Inflammatoriske Midler
SNRI:	Serotonin and Noradrenaline Reuptake Inhibitor
SSRI:	Selektive Serotonin Reuptake Inhibitor
TCI:	Transitorisk cerebral iskæmi

Referencer

1. Dansk Selskab for Almen Medicin (Klinisk vejledning): Dyspepsi og gastroøsofageal reflukssygdom hos voksne. Udredning og behandling. Dansk Selskab for Almen Medicin. 2021. Tilgængelig fra: Link

2. Øhlenschlæger T, Krag MØ. Nye anbefalinger for de motilitetsstimulerende, antiemetiske lægemidler. Sundhedsstyrelsen: Rationel Farmakoterapi. 2015;(12). Tilgængelig fra: Link

3. Dansk Cardiologisk Selskab (National Kardiologisk Behandlingsvejledning). 26. Diabetes og hjertesygdom. Dansk Cardiologisk Selskab. 2025. Tilgængelig fra: Link

4. Dansk Cardiologisk Selskab (National Kardiologisk Behandlingsvejledning). 27. Arteriel hypertension. Dansk Cardiologisk Selskab. 2025. Tilgængelig fra: Link

5. Dansk Cardiologisk Selskab (National Kardiologisk Behandlingsvejledning). 34. Forebyggelse af hjertesygdom. Dansk Cardiologisk Selskab. 2025. Tilgængelig fra: Link

6. Dansk Selskab for Almen Medicin (Klinisk Vejledning): Iskæmisk hjerte-kar-sygdom. Behandling med antitrombotika. Dansk Selskab for Almen Medicin. 2022. Tilgængelig fra: Link

7. Dansk Selskab for Almen Medicin (Klinisk vejledning): Farmakologisk behandling af type 2-diabetes. Fælles retningslinje fra DES og DSAM. Dansk Selskab for Almen Medicin. 2022. Tilgængelig fra: Link

8. Dansk Endokrinologisk Selskab (National Behandlingsvejledning): Diabetes Mellitus. Type 2 Diabetes. Dansk Endokrinologisk Selskab. 2022. Tilgængelig fra: Link

9. Dansk Cardiologisk Selskab (National Kardiologisk Behandlingsvejledning). 3. Kronisk koronart syndrom. Dansk Cardiologisk Selskab. 2025. Tilgængelig fra: Link

10. Dansk Cardiologisk Selskab (National Kardiologisk Behandlingsvejledning). 5. Kronisk hjertesvigt. Dansk Cardiologisk Selskab. 2025. Tilgængelig fra: Link

11. Sundhedsstyrelsen. Nationale kliniske retningslinjer for behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne. Sundhedsstyrelsen. 2017. Tilgængelig fra: Link

12. Dansk Selskab for Almen Medicin (Klinisk Vejledning): Iskæmisk hjerte-kar-sygdom. Hypertension. Dansk Selskab for Almen Medicin. 2024. Tilgængelig fra: Link

13. Dansk Cardiologisk Selskab (National Kardiologisk Behandlingsvejledning). 1. Akut koronart syndrom. Dansk Cardiologisk Selskab. 2025. Tilgængelig fra: Link

14. Dansk Cardiologisk Selskab (National Kardiologisk Behandlingsvejledning). 15. Atrieflimren og atrieflagren. Dansk Cardiologisk Selskab. 2025. Tilgængelig fra: Link

15. Dansk Neurologisk Selskab (National Neurologisk Behandlingsvejledning): Cerebrovaskulære sygdomme. Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og TCI. Dansk Neurologisk Selskab. 2023. Tilgængelig fra: Link

16. Dansk Selskab for Almen Medicin (Klinisk Vejledning): Iskæmisk hjerte-kar-sygdom. Dyslipidæmi. Dansk Selskab for Almen Medicin. 2022. Tilgængelig fra: Link

17. Dansk Selskab for Almen Medicin (Klinisk vejledning). Den ældre skrøbelige patient. Dansk Selskab for Almen Medicin. 2023. Tilgængelig fra: Link

18. Andersen LB, Hvas L, Horwitz H, Løkkegaard E, Schroll JB. Hormonal kontraception – hvad skal jeg vælge? Sundhedsstyrelsen: Rationel Farmakoterapi. 2022;(2). Tilgængelig fra: Link

19. Sundhedsstyrelsen (Den Nationale Rekommandationsliste). Hormonal kontraception. Sundhedsstyrelsen; 2022. Tilgængelig fra: Link

20. Sundhedsstyrelsen (Den Nationale Rekommandationsliste): Indsatser for Rationel Farmakoterapi. Hormonbehandling i klimakterie og menopause. Sundhedsstyrelsen. 2021. Tilgængelig fra: Link

21. Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi. Postmenopausal hormonterapi med udgangspunkt i NICE guideline. Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi. 2017. Tilgængelig fra: Link

22. Andersen LB, Schroll JB, Horwitz H, Løkkegaard E, Hvas L. Hormonbehandling i overgangsalderen. Sundhedsstyrelsen: Rationel Farmakoterapi. 2022;(3). Tilgængelig fra: Link

23. Hedegaard LS, Lander AR, Andersen JT. Farmakologisk behandling af overaktiv blæresyndrom – hvad skal jeg nu vælge? Sundhedsstyrelsen: Rationel Farmakoterapi. 2017;(2). Tilgængelig fra: Link

24. Sundhedsstyrelsen (National klinisk retningslinje). Urininkontinens hos kvinder. 2020 ( 2. udgave). Sundhedsstyrelsen. Tilgængelig fra: Link

25. Sundhedsstyrelsen (Den Nationale Rekommandationsliste): Indsatser for Rationel Farmakoterapi. Vandladningsbesvær hos mænd (Baggrundsnotat). Sundhedsstyrelsen. 2020. Tilgængelig fra: Link

26. Dansk Selskab for Almen Medicin (Vejledninger). Urinvejsinfektioner i almen praksis. Dansk Selskab for Almen Medicin. 2020. Tilgængelig fra: Link

27. Holm A, Cordoba G, Sönksen UW. Urinvejsinfektioner hos ældre. Sundhedsstyrelsen: Rationel Farmakoterapi. 2016;(10). Tilgængelig fra: Link

28. Lægemiddelstyrelsen. Nyt Om Birvirkninger: Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin. Lægemiddelstyrelsen. 2015. Tilgængelig fra: Link

29. Dansk Cardiologisk Selskab (National Kardiologisk Behandlingsvejledning): 5. Kronisk hjertesvigt. 5.6 Medicin som skal undgås ved hjertesvigt. Dansk Cardiologisk Selskab. 2025. Tilgængelig fra: Link

30. Dansk Cardiologisk Selskab (DCS Holdningspapir nr. 1). NSAID behandling hos patienter med hjertekarsygdom. Dansk Cardiologisk Selskab. 2016. Tilgængelig fra: Link

31. Sundhedsstyrelsen (Den Nationale Rekommandationsliste): Indsatser for Rationel Farmakoterapi. Farmakologisk behandling af kroniske nociceptive smerter (Baggrundsnotat). Sundhedsstyrelsen. 2018. Tilgængelig fra: Link

32. Lund M, Madsen GK, Gram-Hansen J, Pfeiffer-Jensen M. Farmakologisk behandling af akutte smertetilstande i bevægeapparatet. Sundhedsstyrelsen: Rationel Farmakoterapi. 2020;(8). Tilgængelig fra: Link

33. Christiansen MLS, Gregersen T, Siersbæk M. Lægemiddelinteraktioner i almen praksis. Sundhedsstyrelsen: Rationel Farmakoterapi. 2020;(2). Tilgængelig fra: Link

34. Harboe KM, Jensen MP. Akut uspecifikt lændehold. Sundhedsstyrelsen: Rationel Farmakoterapi. 2013;(7). Tilgængelig fra: Link

35. Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering. Ondt i ryggen: Forekomst, behandling og forebyggelse i et MTV-perspektiv. Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering: Sundhedsstyrelsen. 1999. (Serie B 1999;1(1)) Tilgængelig fra: Link

36. Dansk Endokrinologisk Selskab (National Behandlingsvejledning): Calcium og knoglemetabolisme. Behandling af mandlig osteoporose. Dansk Endokrinologisk Selskab. 2020. Tilgængelig fra: Link

37. Dansk Endokrinologisk Selskab (National Behandlingsvejledning): Calcium og knoglemetabolisme. Osteoporose ved glukokortikoid behandling. Dansk Endokrinologisk Selskab. 2023. Tilgængelig fra: Link

38. Dansk Endokrinologisk Selskab (National Behandlingsvejledning): Calcium og knoglemetabolisme. Postmenopausal osteoporose. Dansk Endokrinologisk Selskab. 2021. Tilgængelig fra: Link

39. Laut KG, Reventlow J, Rejnmark L. Behandling af primær osteoporose i almen praksis. Sundhedsstyrelsen: Rationel Farmakoterapi. 2019;(2). Tilgængæld fra: Link

40. Esbech PS, Knudsen P, Haastrup MB. Vær opmærksom på vanskelighederne knyttet til brugen af medicinske plastre. Sundhedsstyrelsen: Rationel Farmakoterapi. 2020;(11). Tilgængelig fra: Link

41. Højsted J, Madsen GK, Lund M. Aftrapning af opioider. Sundhedsstyrelsen: Rationel Farmakoterapi. 2019;(1). Tilgængelig fra: Link

42. Højsted J, Lund M, Jarlbæk L, Madsen GK. Brug af opioider ved kroniske nociceptive, ikke-maligne smerter. Sundhedsstyrelsen: Rationel Farmakoterapi. 2018;(3). Tilgængelig fra: Link

43. Kasch H, Hansen JG, Lund M, Finnerup NB. Neuropatiske smerter med fokus på håndtering af farmakologisk behandling i almen praksis. Sundhedsstyrelsen: Rationel Farmakoterapi. 2018;(7). Tilgængelig fra: Link

44. Region Midtjylland, Region Hovedstaden, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Indsatser for Rationel Farmakoterapi, et al. Smerteguide. Sundhedsstyrelsen. 2019. Tilgængelig fra: Link

45. Sundhedsstyrelsen. Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. VEJ nr 9523 af 19/06/2019. Tilgængelig fra: Link

46. Sundhedsstyrelsen (National klinisk retningslinje). Opioidbehandling af kroniske non-maligne smerter. Sundhedsstyrelsen. 2018. Tilgængelig fra: Link

47. Sundhedsstyrelsen. National kliniske retningslinjer for udredning og behandling samt rehabilitering af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet. Sundhedsstyrelsen. 2018. Tilgængelig fra: Link

48. Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin. Systematisk opfølgning af patienter i behandling med opioider for non-maligne smerter. Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin. 2019. Tilgængelig fra: Link

49. Sundhedsstyrelsen. National klinsik retningslinje for brug af beroligende lægemidler til kortvarig symptomlindring af nyopståede angst- og urosymptomer hos voksne. Sundhedsstyrelsen 2023. Tilgængelig fra: Link

50. Sundhedsstyrelsen. Misbrug af gabapentin og pregabalin – forsigtighed ved behandling af personer med opioidmisbrug. Sundhedsstyrelsen: Rationel Farmakoterapi. 2018;(7). Tilgængelig fra: Link

51. Dansk Neurologisk Selskab (National Neurologisk Behandlingsvejledning): Epilepsi. Antiepileptisk behandling. Dansk Neurologisk Selskab. 2024. Tilgængelig fra: Link

52. Svendsen ALO, Haastrup MB. Aftrapning af benzodiazepiner. Sundhedsstyrelsen: Rationel Farmakoterapi. 2020;(9). Tilgængelig fra: Link

53. Christensen KS, Jørgensen MB, Jennum PJ, Christensen ST. Håndtering af insomni hos voksne i almen praksis. Sundhedsstyrelsen: Rationel Farmakoterapi. 2018;(8). Tilgængelig fra: Link

54. Sundhedsstyrelsen (National klinisk retningslinje). Behandling af angstlidelser hos voksne. Sundhedsstyrelsen. 2021. Tilgængelig fra: Link

55. Sundhedsstyrelsen. Vejledning om behandling med psykofarmaka af voksne med psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser. VEJ nr 9697 af 10/09/2024. Tilgængelig fra: Link

56. Sundhedsstyrelsen. Nationale kliniske anbefalinger for mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer. Sundhedsstyrelsen. 2025. Tilgængelig fra: Link

57. Sundhedsstyrelsen (National klinisk retningslinje). Demens og medicin. Sundhedsstyrelsen. 2018. Tilgængelig fra: Link

58. Tan FCC, Christensen MB, Waldorff F, Larsen C, Pedersen H. Behandling med antipsykotisk medicin er sjældent indiceret til personer med demens. Sundhedsstyrelsen: Rationel Farmakoterapi. 2018;(11). Tilgængelig fra: Link

59. Sundhedsstyrelsen (National klinisk retningslinje). Forebyggelse og behandling af organisk delirium. Sundhedsstyrelsen. 2021. Tilgængelig fra: Link

60. Davidsen AS, Jürgens G, Nielsen RE. Farmakologisk behandling af unipolar depression hos voksne i almen praksis. Sundhedsstyrelsen: Rationel Farmakoterapi. 2019;(9). Tilgængelig fra: Link

61. Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS). Behandlingsvejledning for Almen Praksis: Unipolar Depression. RADS. 2015. Tilgængelig fra: Link

62. Sundhedsstyrelsen. Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler. VEJ nr 9899 af 11/11/2014. Tilgængelig fra: Link

63. Baandrup L, Dahl KS, Jürgens G, Åslund N, Jørgensen MB. Behandling af angstlidelser hos voksne i almen praksis. Sundhedsstyrelsen: Rationel Farmakoterapi. 2021;(4). Tilgængelig fra: Link

64. Dansk Neurologisk Selskab (National Neurologisk Behandlingsvejledning): Søvnforstyrrelser. Restless Legs. Dansk Neurologisk Selskab. 2025. Tilgængelig fra: Link

65. Pedersen AJT, Christensen MB, Rosholm J-U, Tarp S. Antikolinerge lægemidler og >antikolinerg belastning< - en praktisk tilgang. Sundhedsstyrelsen: Rationel Farmakoterapi. 2017;(11). Tilgængelig fra: Link

66. Sundhedsstyrelsen (Den Nationale Rekommandationsliste): Indsatser for Rationel Farmakoterapi. Farmakologisk behandling af angsttilstande (Baggrundsnotat). Sundhedsstyrelsen. 2020. Tilgængelig fra: Link

67. Dansk Lungemedicinsk Selskab. National klinisk retningslinje omhandlende seponering af og fortsat behandling med inhalationssteroid til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom. Dansk Lungemedicinsk Selskab. 2021. Tilgængelig fra: Link

68. Sundhedsstyrelsen. Antikolinerge lægemidler. Sundhedsstyrelsen. 2019. Tilgængelig fra: Link

Filtrering

Seponeringslisten

Seponeringslisten

Indledning

Protonpumpehæmmere (PPI)

Kvalmestillende

Trombocythæmmere

Langtidsvirkende nitrater

Loop-diuretika

Betablokkere

Statiner

Hormonal kontraception (kombinationspræparater)

Hormonbehandling i overgangsalderen (systemisk)

Blærespasmolytika

5α-Reduktionshæmmere

Antibiotika

NSAID

Muskelrelaksantia

Bifosfonater (orale)

Opioider

Paracetamol

Gabapentinoider

Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler

Antipsykotika

Antidepressiva

Midler mod demens

Pramipexol

Sederende antihistaminer

Inhalationssteroid (ICS)

Forkortelser og referencer