Gå til hovedindholdet

Ozanimod (Zeposia)

Status: Færdigbehandlet (Anbefalet)

Ansøger: Bristol Myers Squibb
ATC-kode: L04AA38
Sygdomsområde:  Mave- og tarmsygdomme Gastroenterologi
Specifik sygdom:  Kroniske inflammatoriske tarmsygdomme
Anvendelse:  Colitis ulcerosa
Fagudvalg:  Inflammatoriske tarmsygdomme
Sidst opdateret: 10. oktober 2022

Anbefaling

Godkendt den 28. september 2022

Medicinrådet anbefaler ozanimod til behandling af patienter med moderat til svær colitis ulcerosa.

Medicinrådet vurderer, at effekten af ozanimod er sammenlignelig med effekten af de øvrige biologiske og målrettede syntetiske lægemidler (BMSL), som patienterne behandles med i dag. Samtidig er omkostningerne sammenlignelige.

De langsigtede bivirkninger ved brug af ozanimod kan dog være mere alvorlige end ved de øvrige BMSL-lægemidler.

Medicinrådet ligestiller derfor ikke ozanimod med de BMSL-lægemidler, der i Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende colitis ulcerosa anbefales anvendt til patienter med moderat til svær colitis ulcerosa. Medicinrådet vurderer dog, at ozanimod kan være et alternativ til patienter, som ikke har gavn af disse behandlinger.

Status for Medicinrådets vurdering

Anmodning om vurdering

Aktivitet
Medicinrådet har modtaget en anmodning om vurdering
13. april 2021. 

Ansøgning (dag 0)

Aktivitet
Medicinrådet har modtaget og godkendt den endelige ansøgning
23. december 2021. 

Fagudvalget og sekretariatet vurderer dokumentationen i ansøgningen og udarbejder en vurderingsrapport.

Vurderingsrapport

Aktivitet
Fagudvalget og sekretariatet har udarbejdet en vurderingsrapport, som er sendt til ansøger og Amgros
19. august 2022. 

På baggrund af vurderingsrapporten forhandler Amgros med ansøger om lægemidlets pris.

Forhandling

Aktivitet
Sekretariatet har modtaget et forhandlingsnotat med de forhandlede priser fra Amgros
5. september 2022. 

Beslutning om anbefaling

Aktivitet
Medicinrådet har godkendt anbefalingen
28. september 2022. 

Sagsbehandlingstid

Aktivitet
Sagsbehandlingstiden og processen for Medicinrådets vurdering
23. december 2021 - 28. september 2022. 

Medicinrådet har brugt 39 uger og 6 dage (279 dage) på arbejdet med ozanimod til behandling af colitis ulcerosa.