Gå til hovedindholdet

Medicinrådet har færdigbehandlet to anbefalinger og en behandlingsvejledning

På det 30 rådsmøde den 28. august 2019 har Medicinrådet færdigbehandlet to anbefalinger af henholdsvis Pembrolizumab i kombination med kemoterapi (Keytruda) og Tofacitinib (Xeljanz) samt en behandlingsvejledning for ikke-småcellet lungekræft - 1. linje. til regionerne.

28. august 2019

Medicinrådet har på rådsmødet den 28. august 2019 færdigbehandlet følgende anbefalinger:

Pembrolizumab i kombination med kemoterapi (Keytruda) til behandling af planocellulær ikke-småcellet lungekræft og Tofacitinib (Xeljanz) til behandling af colitis ulcerosa som mulig standardbehandling.

Medicinrådet anbefaler ikke pembrolizumab i kombination med platinbaseret kemoterapi som mulig standardbehandling til patienter med planocellulær ikke-småcellet lungekræft med PD-L1-ekspression ≥ 50 %.

Medicinrådet anbefaler ikke pembrolizumab i kombination med platinbaseret kemoterapi som mulig standardbehandling i første linje til patienter med planocellulær ikke-småcellet lungekræft med PD-L1- ekspression ≥ 1 % og < 50 %.

Medicinrådet anbefaler ikke pembrolizumab i kombination med platinbaseret kemoterapi som mulig standardbehandling til patienter med planocellulær ikke-småcellet lungekræft med PD-L1-ekspression < 1 %.

Se anbefalingen her:

Pembrolizumab i kombination med kemoterapi (Keytruda)

 

Medicinrådet anbefaler ikke Tofacitinib (Xeljanz) til behandling af colitis ulcerosa som mulig standardbehandling til bionaive patienter med moderat til svær aktiv colitis ulcerosa pga. EMAs igangværende vurdering af nye bivirkningsdata. 

Medicinrådet anbefaler Tofacitinib (Xeljanz) til behandling af colitis ulcerosa som mulig standardbehandling til bioerfarne patienter med moderat til svær aktiv colitis ulcerosa. Pga. EMAs igangværende vurdering af nye bivirkningsdata gælder det dog først efter, de nuværende førstelinjebehandlinger (infliximab, vedolizumab og golimumab) har været prøvet.

Se anbefalingen her:

Tofacitinib (Xeljanz)

Derudover har Medicinrådet godkendt en behandlingsvejledning for ikke-småcellet lungekræft - 1. linje. Behandlingsvejledningerne er vurderinger af, hvilke lægemidler, der er mest hensigtsmæssige at bruge, når der er flere lægemidler til behandling af en sygdom.

Behandlingsvejledningen kan findes her:

Ikke-småcellet lungekræft - 1. linje