Overblik: Det skete der på rådsmødet den 18. februar 2026

På rådsmødet den 18. februar 2026 drøftede Medicinrådet i alt otte nye lægemidler, en behandlingsvejledning for immunglobuliner samt Medicinrådets alvorlighedsprincip.

Patienter med kæmpecellearteritis får ny behandling

Medicinrådet anbefaler nu upadacitinib (med handelsnavnet Rinvoq) til behandling af kæmpecellearteritis. Det er en sjælden, inflammatorisk sygdom, som kan give hovedpine, synsforstyrrelser, træthed og vægttab, og føre til nedsat livskvalitet.

Rådet er opmærksom på, at upadacitinib giver bivirkninger, som kan være alvorlige. Behandlingen bør derfor alene anvendes som et alternativ til patienter, der ikke har gavn af nuværende behandlinger eller ikke kan tåle dem. Det skyldes, at upadacitinib og tilsvarende lægemidler (benævnt JAK-hæmmere), giver øget risiko for alvorlige bivirkninger såsom problemer med hjerte og blodkar, blodpropper i lungerne og blodpropper i benenes vener. Derfor skal de ifølge EMA bruges med forsigtighed. 

• Læs anbefalingen her: Upadacitinib (Rinvoq) - Kæmpecellearteritis

Ny behandlingsmulighed til patienter med blodkræftsygdommen AML

Medicinrådet anbefaler også quizartinib (med handelsnavnet Vanflyta) til behandling af voksne nydiagnosticerede patienter med blodkræftsygdommen akut myeloid leukæmi med mutationen FLT3-ITD.

Medicinrådet vurderer, at quizartinib kan betragtes som et ligeværdigt behandlingsalternativ til den nuværende standardbehandling, midostaurin. Det skyldes, at effekt, bivirkninger og omkostninger ved de to lægemidler er sammenlignelige. 

Medicinrådet anbefaler, at regionerne bruger den behandling, der samlet set er forbundet med de laveste omkostninger ved en vedligeholdelsesbehandling på 1 år.

• Læs anbefalingen her: Quizartinib (Vanflyta) - Akut myeloid leukæmi

Enhertu anbefales fortsat til patienter med HER2-lav brystkræft efter behandling med kemoterapi

Trods en ændret pris for trastuzumab deruxtecan (med handelsnavnet Enhertu), anbefaler Medicinrådet fortsat behandlingen til brystkræftpatienter med ikke-resekterbar eller metastatisk HER2-lav brystkræft, som har sygdomsforværring (progression) efter behandling med kemoterapi. 

• Læs anbefalingen her: Trastuzumab deruxtecan (Enhertu) - HER2-low brystkræft

Rådet anbefaler dog ikke, at patienter med ER+ HER2-lav el. HER2-ultralav brystkræft behandles med Enhertu tidligere i deres behandlingsforløb, dvs. før de har været i behandling med kemoterapi. 

Det skyldes, at det har en meget lille effekt på patientgruppens overlevelse, hvis patienterne behandles med Enhertu og dernæst kemoterapi ved progression under behandling med Enhertu sammenlignet med standardbehandlingen i dag, hvor patienter først behandles med kemoterapi og dernæst med Enhertu. Behandling med Enhertu tidligere i patienternes forløb vil desuden betyde højere omkostninger til behandlingen, bland andet fordi patienterne vil skulle have Enhertu i længere tid, end de gør i dag. 

• Læs anbefalingen her: Trastuzumab deruxtecan (Enhertu) - metastatisk ER+/HER2-lav eller ER+/HER2-ultralav brystkræft

Medicinrådet har dermed fortsat anbefalet Enhertu til patienter med to typer brystkræft: 

• ikke-resekterbar eller metastatisk HER2-positiv brystkræft, som har modtaget en eller flere tidligere anti-HER2-baserede behandlinger.
• ikke-resekterbar eller metastatisk HER2-lav brystkræft efter behandling med kemoterapi.

Opdateret behandlingsvejledning for antistoffer fra blodplasma

I de seneste år er der kommet flere nye behandlinger, som har den bivirkning, at patienternes antistoffer (immunglobuliner) – og dermed patienternes immunforsvar – svækkes. Disse patienter behandles derfor med immunglobulinsubstitution, som styrker immunforsvaret, men den kliniske praksis varierer meget. 

Derfor har Medicinrådet nu opdateret behandlingsvejledningen på området, så den indeholder klar vejledning i brug af immunglobuliner i forbindelse med behandling med bispecifikke antistoffer og CAR-T ved blodkræft. Vejledningen belyser blandt andet, hvilke patienter der skal tilbydes behandling med immunglobulin, hvilke lægemidler der kan ligestilles, kriterier for skift mellem forskellige immunglobuliner samt stop af behandling (seponering).

• Læs behandlingsvejledningen her: Behandling med immunoglobuliner - behandling af sekundær immundefekt

Selpercatinib fortsat anbefalet – og clock-stop i flere vurderinger

Medicinrådet har siden marts 2022 anbefalet selpercatinib (med handelsnavnet Retsevo) som behandling af patienter med fremskreden ikke-småcellet lungekræft efter sygdomsforværring (progression) på platinbaseret kemoterapi.

På rådsmødet besluttede Rådet, at selpercatinib ikke skulle rykkes frem tidligere i patienternes behandlingsforløb. Medicinrådet lægger vægt på, at sundhedsgevinsten ved at give selpercatinib som førstelinjebehandling i stedet for andenlinjebehandling er meget lille og usikker. 

• Find anbefalingen her: Selpercatinib (Retsevo) - 1. linjebehandling af NSCLC

Medicinrådet besluttede desuden, at tre lægemidler er midlertidigt sat på pause (”clock-stop”), mens Rådet afventer yderligere analyser. Det drejer sig om osimertinib (Tagrisso) i komb. med pemetrexed og carboplatin samt amivantamab (Rybrevant) i komb. med lazertinib (Lazcluze) til patienter med ikke-småcellet lungekræft, og om en revurdering af tebentafusp (Kimmtrak) til patienter med modermærkekræft i øjet.

Følg vurderingerne i clock-stop her: 

• Osimertinib (Tagrisso) + kemoterapi til ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) - 1L
• Lazertinib (Lazcluze) i komb. med amivantamab (Rybrevant) - 1L NSCLC
• Tebentafusp - (Kimmtrak) - Uvealt metastatisk melanom

Drøftelser om alvorlighedsprincippet fortsætter

På rådsmødet fortsatte Rådet sin drøftelse af alvorlighedsprincippet. Alvorlighedsprincippet er et princip, som Rådet i særlige tilfælde kan bruge til at tage en sygdoms alvorlighed i betragtning og acceptere højere omkostninger og mindre omfattende datagrundlag for et nyt lægemiddel, hvis sygdommen er livstruende eller særligt invaliderende.

Rådet ønsker transparens og systematik i, hvordan alvorlighedsprincippet indgår i Rådets beslutninger. På mødet drøftede Rådet, hvordan princippet anvendes i praksis, og at det altid er en del af en helhedsvurdering af sygdommen og dens alvorlighed for patienterne. Rådet fortsætter drøftelserne på et kommende rådsmøde.