Fem nye anbefalinger fra Medicinrådet
Den 28. juni 2018 har Medicinrådet færdigbehandlet anbefalinger om fem lægemidler. To lægemidler anbefales som mulig standardbehandling, mens tre lægemidler ikke anbefales
28. juni 2018
På rådsmødet den 28. juni 2018 har Medicinrådet færdigbehandlet nye lægemidler/indikationsudvidelser til nyresygdomme, kræft i blærehalskirtlen, knoglemarvskræft, multipel sklerose, alfa-mannosidose og blødersygdomme.
To lægemidler anbefales som mulig standardbehandling:
- ocrelizumab (Ocrevus) til recidiverende multipel sklerose
- emicizumab (Hemlibra) til hæmofili A med inhibitor mod faktor VIII
Tre lægemidler anbefales ikke som mulig standardbehandling:
- tolvaptan (Jinarc) til autosomal dominant polycystisk nyresygdom
- abirateron acetat (Zytiga) til nydiagnosticeret højrisiko metastaserende kastrationssensitiv prostatakræft
- velmanase alfa (Lamzede) til alfa-mannosidose
Anbefalingerne er udsendt til regionerne.
Baggrund for anbefalingerne kan findes her under det pågældende sygdomsområde: Anbefalinger - nye lægemidler og nye indikationer
Rådet drøftede også anbefalinger vedrørende holoclar (Holoclar) og lenalidomid (Revlimid), men disse blev ikke færdigbehandlet.