Af forperson Birgitte Klindt Poulsen og næstforperson Jannick Brennum
I 2025 vurderede Medicinrådet for andet år i træk rekordmange lægemidler: 84 gange tog vi stilling til, om et nyt lægemiddel er bedre end den behandling, vi allerede bruger i Danmark. Det stigende antal anbefalinger kommer efter, at vi både i 2024 og 2025 har modtaget mange ansøgninger fra lægemiddelvirksomheder.
I Medicinrådet arbejder vi for, at patienterne hurtigt kan tilbydes effektive lægemidler til rimelige omkostninger. Med lægemiddelomkostninger på over 10 milliarder kroner i sundhedsvæsenet i 2025, er det ikke kun en vigtig opgave, men en nødvendig opgave.
Beslutningerne om, hvorvidt nye lægemidler kan anbefales som standardbehandling i Danmark, er aldrig nemme. For vi ved, at vores beslutninger har direkte betydning både for de patienter og pårørende, som håber på muligheden for at få adgang til en ny behandling, men også for alle de patienter, som sundhedsvæsenets ressourcer også skal række til. Derfor drøfter vi hvert eneste lægemiddel med omhu og stor respekt for de grundige vurderinger af lægemidlernes effekt og bivirkninger, som medlemmerne i vores 60 fagudvalg står bag.
Der kommer flere og flere nye behandlinger. Det kan være godt for den enkelte patient. Der er blandt andet stor udvikling inden for avancerede terapier, også kaldet ATMP. I 2025 har vi vurderet ATMP-lægemidler til seks patientgrupper og anbefalet fem af dem, som nu kommer danske patienter til gavn.
De mange nye behandlinger betyder også, at der er blevet løbet stærkt i Medicinrådet i det forgangne år, og på trods af det har vi haft svært ved at følge med de mange nye ansøgninger fra virksomhederne. Derfor er vi meget taknemmelige for den øgede bevilling, som Danske Regioners bestyrelse har givet Medicinrådet. En bevilling, som i de næste to år skal bruges på at nedbringe Medicinrådets sagspukkel og øge antallet af sager, der gennemføres til tiden. Mange af de nye lægemidler kommer med stor usikkerhed om effekt og bivirkninger. Det kræver, at vi finder nye løsninger i samarbejde med lægemiddelvirksomhederne, så Danmark forbliver et af de lande, der hurtigst implementerer nye omkostningseffektive lægemidler med dokumenteret gavn for patienterne.
Udviklingen på lægemiddelområdet var også en del af startskuddet til Medicinrådets første strategi, som vi lancerede i 2025 og som løber frem til 2027. Strategien sætter rammen for, hvordan Medicinrådet i de kommende år skal arbejde målrettet med at overholde sagsbehandlingstiderne, fortsat styrke vores position som førende inden for prioritering af lægemidler samt styrke samarbejdet og synligheden i omverdenen.
Implementering af strategien er godt i gang. I 2025 har vi lagt en stor indsats i udviklingen af det fælleseuropæiske arbejde med lægemiddelvurderinger (EU-HTA), og arbejdet er nu i stabil drift. Vi har opstartet arbejdet med vejledning til almen praksis, hvor vi blandt andet har udgivet Seponeringslisten samt igangsat flere vejledninger målrettet almen praksis. Vi glæder os til at fortsætte og øge indsatsen i 2026.
Et andet vigtigt strategisk fokusområde for Medicinrådet er arbejdet med at få mere viden om effekt og bivirkninger ved de lægemidler, vi har anbefalet. Derfor er vi også særligt glade for, at 2025 også blev året, hvor vi modtog midler til en ambitiøs satsning om at styrke brugen af real world data til at følge op på anbefalingerne på kræftområdet. Anvendelsen af real world evidence udbredes internationalt i disse år, og det er vigtigt, at Medicinrådet er en del af den udvikling. Vi glæder os til at samle de vigtigste parter i sundhedsvæsenet og lægemiddelindustrien, og forhåbentlig i 2026 gennemføre de første pilottests.
Igen i år har vi udarbejdet en række nye behandlingsvejledninger. De dækker mange forskellige sygdomsområder - fra ADHD over kræft i æggestokke til psoriasis - og de kortlægger, hvilke lægemidler, der er den bedste behandling til patienterne. I vejledningerne vurderer vi, om lægemidler med samme effekt er lige gode (kan ligestilles). Vejledningerne er vigtige instrumenter til at øge kvaliteten for patienterne og samtidig sikre omkostningseffektiv brug af lægemidler på hospitaler og i almen praksis.
Birgitte Klindt Poulsen, forperson for Medicinrådet fra februar 2025.
Cheflæge, Klinisk Farmakologisk Enhed, Aalborg Universitetshospital
Jannick Brennum, næstforperson for Medicinrådet fra februar 2025.
Vicedirektør og centerdirektør for Center for Kræft og Organsygdomme ved Rigshospitalet.
Om Medicinrådet
Medicinrådet er et uafhængigt råd, som udarbejder anbefalinger til mulige standardbehandlinger og behandlingsvejledninger til de fem regioner.
Rådet er nedsat af Danske Regioner for at sikre mere ensartet behandling af patienter på tværs af landet og lavere priser på lægemidler. Rådet begyndte sit arbejde den 1. januar 2017.
Medicinrådet består af et Råd, et sekretariat og 60 fagudvalg med mere end 500 medlemmer.
Rekordmange vurderinger i 2025
Medicinrådet har i 2025 udarbejdet 84 anbefalinger af nye lægemidler. Det er flere end tidligere år, og den øgede aktivitet har givet travlhed, både for medarbejderne i Medicinrådets sekretariat og i fagudvalgene. Det har desværre resulteret i længere sagsbehandlingstider for nogle vurderinger af nye lægemidler. Håndtering af stigende sagsbehandlingstider vil også være en central prioritet i Medicinrådet i det kommende år.
Flere lægemidler vurderes på kortest mulig tid
Medicinrådet vurderer nye lægemidler i tre spor på 14, 16 og 18 uger. I 2025 har Medicinrådet vurderet markant flere lægemidler end tidligere i den korteste proces på 14 uger. Det sker efter, at Medicinrådet i 2025 har haft stort fokus på effektive vurderinger af nye lægemidler.
Vurderinger i 14-ugers proces indeholder ikke en sundhedsøkonomisk analyse, og derfor er tidsrammen kortest mulig. Denne proces gælder indikationsudvidelser for PD-(L)1-hæmmere og indikationsudvidelser, hvor lægemidler som er anbefalet til voksne patienter også vurderes til yngre aldersgrupper. Rådet tager stilling til mange af 14-ugers vurderingerne i skriftlig proces.
Næsten lige så mange vurderinger som sidste år afsluttes til tiden
I 2025 er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle tre spor 18,7 uger.
61 procent af vurderingerne er afsluttet til tiden mod 65 procent sidste år. Det skyldes et stigende antal ansøgninger og vurderinger, som har lagt pres på kapaciteten i Medicinrådets sekretariat. Samlet set har Medicinrådet vurderet ni procent flere lægemidler i 2025 sammenlignet med 2024.
Ny strategi for Medicinrådet
I maj 2025 lancerede Medicinrådet en ny strategi for 2025-2027. Med strategien fastlægger vi en klar retning for Medicinrådets arbejde og udvikling i de kommende år, så vi fortsat kan bidrage til udviklingen af et mere sammenhængende og bæredygtigt sundhedsvæsen til gavn for alle. Altid med målet om, at danske patienter hurtigt skal kunne tilbydes nye, effektive lægemidler til rimelige omkostninger.
Strategien adresserer de udfordringer og muligheder i sundhedsvæsenet, som Medicinrådet arbejder med, herunder lanceringen af nye lægemidler, stigende priser, og behovet for effektiv prioritering af ressourcer.
Vi arbejder med en række indsatser fordelt på tre områder:
- Effektive lægemiddelvurderinger til gavn for patienterne
- Førende inden for prioritering af lægemidler
- Samarbejdende og synlig aktør.
Læs mere her: Ny strategi skal ruste Medicinrådet til fremtidens sundhedsvæsen
Vejledning til almen praksis
Fra 2025 vejleder Medicinrådet speciallæger i primær sektor om udskrivning af medicin, som anvendes i primærsektoren. Vejledningen skal sikre fornuftig brug af medicin på tværs af landet og samtidig skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet.
I 2025 har Medicinrådet for første gang udgivet Seponeringslisten. Det er en liste over lægemidler, som alment praktiserende læger skal være særligt opmærksomme på, om patienterne fortsat har brug for, eller om behandlingen kan stoppes.
Læs mere her: Medicinrådet udgiver Seponeringslisten 2026: Skal hjælpe læger med at stoppe medicin, der ikke længere gavner patienterne
Medicinrådet har desuden lagt grundstenene for en fælles national Basisliste for de fem regioner. Listen giver forslag til alment praktiserende læger til førstevalg af lægemidler til voksne inden for de mest almindelige sygdomsområder, der bliver behandlet af praktiserende læger. Listen skal være støtte i lægernes daglige arbejde - både når nye patienter skal startes i behandling, når patienterne flyttes fra sygehus eller speciallæge, eller hvis patienterne skal skifte til en anden medicinsk behandling.
Arbejdet med basislisten sker i tæt samarbejde med repræsentanter fra regionerne og almen praksis. Den første fælles basisliste udkommer i 2026.
Medicinrådet har også udarbejdet en behandlingsvejledning for medicinsk behandling af ADHD samt besluttet at udarbejde fire nye behandlingsvejledninger målrettet almen praksis. I behandlingsvejledningerne vurderer Medicinrådet, hvilke lægemidler der ud fra en samlet klinisk og økonomisk betragtning er mest hensigtsmæssige at behandle patienter med inden for et sygdomsområde.
Internationalt samarbejde om vurdering af nye lægemidlers effekt
Fra 2025 samarbejder EU-landene om fælles vurderinger af nye lægemidler under HTA-forordningen. Det betyder, at Medicinrådet nu samarbejder med andre organisationer i EU om at vurdere dokumentationen for nye lægemidlers effekt og sikkerhed i forhold til de eksisterende behandlinger i EU-landene.
I 2025 har Medicinrådet fået en central rolle i to af de første fælles kliniske vurderinger under EU’s nye HTA-forordning. Sammen med den hollandske organisation Zorg Instituut Nederlands er Medicinrådet bedømmer i vurderingen et nyt lægemiddel mod blærekræft.
Læs mere her: Medicinrådet får nøglerolle i nyt europæisk samarbejde om vurdering af ny medicin
Medicinrådet har også for første gang taget stilling til nye lægemidler, hvor vurderingen af relativ effekt, sikkerhed og omkostningseffektivitet er udarbejdet i det nordiske samarbejde, Joint Nordic HTA-bodies (JNHB). Det er sket fire gange i 2025.
Flere indsatser for transparens om Medicinrådets arbejde
Åbenhed og transparens om Medicinrådets arbejde er både vigtigt og nødvendigt, så offentligheden kan forstå grundlaget for Rådets beslutninger. I 2025 har Medicinrådets anbefalinger om nye lægemidler blandt andet fået et nyt, mere læsevenligt format. Målet er at give offentligheden bedre indsigt i, hvordan rådet når frem til sine beslutninger.
Samtidig er referaterne fra rådsmøderne gjort mere detaljerede end tidligere, så det fremgår tydeligere, hvilke faglige og etiske overvejelser, der ligger bag beslutningerne.
Begge dele er en del af en samlet indsats for at skabe mere åbenhed i vores kommunikation om Medicinrådets opgave og arbejde.
Læs mere her: Medicinrådet indfører nye, mere tilgængelige anbefalingstekster
53 nye lægemidler anbefalet som standardbehandling i 2025
I 2025 har Medicinrådet vurderet 84 nye lægemidler – flere end tidligere år. Medicinrådet vurderer nye lægemidler ved at sammenligne de nye lægemidler med den nuværende standardbehandling i Danmark. Rådet tager stilling til, om der er en rimelig balance mellem lægemidlets effekt, bivirkninger og pris.
53 af de 84 lægemidler er anbefalet, delvist anbefalet eller direkte indplaceret. 31 lægemidler er ikke anbefalet.
Fordelingen mellem andel anbefalede og ikke-anbefalede lægemidler er på samme niveau som i 2024. I begge år er væsentlig flere lægemidler anbefalet som standardbehandling end i de foregående år.
Flere vurderinger end tidligere
I 2025 har Medicinrådet afsluttet flere vurderinger af nye lægemidler end tidligere år. Samlet set har Rådet taget stilling til 84 lægemidler i årets løb.
Et lægemiddel kan tælle flere gange, hvis anbefalingen bliver revurderet. Det kan ske, hvis lægemiddelvirksomheden vender tilbage med en lavere pris og/eller ny dokumentation for effekten.
Flere ansøgninger end tidligere år
I 2025 har Medicinrådet modtaget flere ansøgninger fra lægemiddelvirksomheder om at få nye lægemidler vurderet end tidligere år.
Lidt færre vurderinger end sidste år er afsluttet til tiden
Medicinrådet har i 2025 oplevet en markant stigning i antallet af ansøgninger og har samtidig afsluttet flere vurderinger af nye lægemidler end tidligere år. Den øgede aktivitet har betydet, at lidt færre vurderinger er afsluttet inden for de fastsatte tidsrammer på 14, 16 eller 18 uger. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle vurderinger afsluttet i 2025 var 18,7 uger.
Vurderinger i det nordiske samarbejde (Joint Nordic) samt revurderinger, der er opfølgninger på tidligere anbefalinger, indgår ikke i opgørelsen.
I 2025 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for vurderingerne i 14-ugers processen lidt kortere end i 2024, mens den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for vurderingerne i 16- og 18-ugersprocesserne var længere end i 2024.
8 nye eller opdaterede behandlingsvejledninger
Medicinrådet har i 2025 udarbejdet otte behandlingsvejledninger for lægemidler til forskellige sygdomsområder.
I vejledningerne vurderes flere lægemidler til den samme patientgruppe og vejledningen angiver ofte, om der er flere lægemidler, som har lige god effekt for patienterne. Den ligestilling skaber dermed grundlag for priskonkurrence gennem udbud, som Amgros står for. Efter udbuddet afgøres det, hvilket lægemiddel, som samlet set er billigst, og som dermed kan anbefales som førstevalg i en lægemiddelrekommandation.
De otte behandlingsvejledninger fra 2025 er både nye og større opdateringer af eksisterende vejledninger.
Medicinrådet har ud over otte behandlingsvejledninger udsendt 36 lægemiddelrekommandationer og 13 nye eller opdaterede omkostningsanalyser i 2025.
Udvikling AIP og SAIP 2007-2025
I 2025 var de samlede udgifter til sygehuslægemidler 10,3 milliarder kr. De samlede prisnedsættelser på sygehuslægemidler, som Amgros forhandler ud fra lægemidlernes listepriser (AIP), var 10,9 milliarder kr.
Siden Medicinrådets etablering i 2017 er rådets vurdering af lægemidlers effekt, sikkerhed og omkostninger indgået som en del af Amgros’ forhandlinger med lægemiddelvirksomhederne.
Datakilde: Amgros.
Figuren viser Amgros' samlede udgift til indkøb af lægemidler på vegne af Danske Regioner i hhv officielle listepriser (AIP) og forhandlede priser (SAIP), dvs den pris, der faktisk er betalt. Afstanden mellem de to linjer er de samlede prisnedsættelser, som Amgros har forhandlet med lægemiddelvirksomhederne. Datakilde: Amgros.
Rådsmedlemmer
Birgitte Klindt Poulsen, forperson
Jannick Brennum, næstforperson
Anne Lene Riis, overlæge, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens
Anni Ravnsbæk Jensen, cheflæge, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital
Ann-Brit Eg Hansen, overlæge, Infektionsmedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital
Christine Dinsen-Andersen, chefspecialist, Region Hovedstadens Apotek
Dorte Gyrd-Hansen, professor, forskningsleder, Syddansk Universitet
Jan Sørensen, professor, centerleder, University of Medicine and Health Sciences, Dublin
Søren Hjortshøj, lægefaglig direktør, Aalborg Universitetshospital
Jens Friis Bak, lægefaglig direktør, Regionshospitalet Gødstrup
Kirsten Wisborg, lægefaglig vicedirektør, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Lisbeth Høeg-Jensen, kvalitets- og udviklingschef, Kræftens Bekæmpelse
Morten Freil, direktør, Danske Patienter
Peder Gunner Fabricius, lægefaglig vicedirektør, Sjællands Universitetshospital
Tonny Studsgaard Petersen, overlæge, Bispebjerg og Frederiksberg hospital
Zandra Nymand Ennis, overlæge, Odense Universitetshospital
Maria Krüger, speciallæge i almen medicin
Peter Sørensen, lægelig direktør, Sygehus Sønderjylland
Birgitte Klindt Poulsen, forperson
Jannick Brennum, næstforperson
Anne Lene Riis, overlæge, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens
Anni Ravnsbæk Jensen, cheflæge, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital
Ann-Brit Eg Hansen, overlæge, Infektionsmedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital
Christine Dinsen-Andersen, chefspecialist, Region Hovedstadens Apotek
Dorte Gyrd-Hansen, professor, forskningsleder, Syddansk Universitet
Jan Sørensen, professor, centerleder, University of Medicine and Health Sciences, Dublin
Søren Hjortshøj, lægefaglig direktør, Aalborg Universitetshospital
Jens Friis Bak, lægefaglig direktør, Regionshospitalet Gødstrup
Kirsten Wisborg, lægefaglig vicedirektør, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Lisbeth Høeg-Jensen, kvalitets- og udviklingschef, Kræftens Bekæmpelse
Morten Freil, direktør, Danske Patienter
Peder Gunner Fabricius, lægefaglig vicedirektør, Sjællands Universitetshospital
Tonny Studsgaard Petersen, overlæge, Bispebjerg og Frederiksberg hospital
Zandra Nymand Ennis, overlæge, Odense Universitetshospital
Maria Krüger, speciallæge i almen medicin
Peter Sørensen, lægelig direktør, Sygehus Sønderjylland
Birgitte Klindt Poulsen, forperson
Jannick Brennum, næstforperson
Anne Lene Riis, overlæge, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens
Anni Ravnsbæk Jensen, cheflæge, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital
Ann-Brit Eg Hansen, overlæge, Infektionsmedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital
Christine Dinsen-Andersen, chefspecialist, Region Hovedstadens Apotek
Dorte Gyrd-Hansen, professor, forskningsleder, Syddansk Universitet
Jan Sørensen, professor, centerleder, University of Medicine and Health Sciences, Dublin
Søren Hjortshøj, lægefaglig direktør, Aalborg Universitetshospital
Jens Friis Bak, lægefaglig direktør, Regionshospitalet Gødstrup
Kirsten Wisborg, lægefaglig vicedirektør, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Lisbeth Høeg-Jensen, kvalitets- og udviklingschef, Kræftens Bekæmpelse
Morten Freil, direktør, Danske Patienter
Peder Gunner Fabricius, lægefaglig vicedirektør, Sjællands Universitetshospital
Tonny Studsgaard Petersen, overlæge, Bispebjerg og Frederiksberg hospital
Zandra Nymand Ennis, overlæge, Odense Universitetshospital
Maria Krüger, speciallæge i almen medicin
Peter Sørensen, lægelig direktør, Sygehus Sønderjylland
Listen omfatter rådsmedlemmer og observatører ved udgangen af 2025.
Foto: Martin Mydtskov, Palle Skov, Sygehus Sønderjylland.
Observatører i Rådet
Dorthe Bartels, senior strategisk rådgiver og forhandler, Amgros
Hanne Lomholt Larsen, enhedschef, Lægemiddelstyrelsen
Kirstine Moll Harboe, enhedschef, Sundhedsstyrelsen
Henrik Vestergaard, viceadministrerende direktør, Lægemiddelindustriforeningen (Lif)
Fagudvalg
Ved årsskiftet havde Medicinrådets 60 fagudvalg med mere end 600 medlemmer, hvis vidtrækkende ekspertise udgør fundamentet for Medicinrådets arbejde: 402 læger, 75 patientrepræsentanter, 37 farmaceuter, 12 sygeplejersker og enkelte andre. Nogle medlemmer deltager i mere end ét fagudvalg.
Fagudvalgsmedlemmer modtager ikke løn fra Medicinrådet.
Tak for jeres kæmpe indsats.
Sekretariat
Medicinrådets sekretariat består af 84 medarbejdere (opgjort pr. 31/12 2025) fordelt på fire afdelinger og en række forskellige vidensområder såsom sundhedsvidenskab, sundhedsøkonomi, biostatistik, jura, kommunikation, proceskoordination og administration.
Sekretariatet ledes af direktør Søren Gaard.