Gå til hovedindholdet

Overblik: Beslutninger på rådsmødet den 2. september 2026

På rådsmødet anbefalede Medicinrådet to nye lægemidler og satte to vurderinger i clock-stop. To andre lægemidler blev ikke anbefalet. Rådet inddrog alvorlighedsprincippet i to vurderinger.

04. september 2026

På rådsmødet onsdag den 2. september 2026 besluttede Medicinrådet, at to lægemidler kan anbefales til patienter i Danmark, som opfylder en række kriterier:

Vorasidenib (Voranigo) anbefales til patienter med en sjælden, uhelbredelig type hjernekræft, som indtil nu ikke har haft en god behandlingsmulighed efter operation. Medicinrådet har inddraget alvorlighedsprincippet i beslutningen.

Læs mere om anbefalingen her: Ny behandling til patienter med sjælden hjernekræft

Mavacamten (Camzyos) anbefales til patienter med hjertesygdommen obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati, hvor et indgreb i hjertet ikke er en mulighed. Det betyder, at disse patienter nu får en behandlingsmulighed.

Læs mere om anbefalingen her: Ny hjertemedicin anbefales til patienter uden andre behandlingsmuligheder

Clock stop i to vurderinger

Medicinrådet har sat to vurderinger på pause (i clock-stop):

Vurderingen af trastuzumab deruxtecan (Enhertu) til behandling af patienter med kræft i mavemund og mavesæk er i clock-stop.

Det er usikkert, hvor stor effekten vil være for danske patienter, samtidig med at behandlingen er dyrere end den nuværende behandling. Derfor ønsker Medicinrådet hurtigst muligt at afklare, om virksomheden ønsker at indgå en alternativ prisaftale, hvor betalingen afhænger af, om patientens sygdom forværres trods behandling.

Vurderingen af brentuximab vedotin (Adcetris) til voksne patienter med Hodgkin lymfom er også sat i clock-stop. 
Hodgkin lymfom er en aggressiv kræftsygdom i lymfesystemet. Behandlingen kan udskyde tiden til sygdomsforværring, men der er usikkerhed om bivirkningerne på lang sigt.

Medicinrådet vurderer, at der er behov for et bedre grundlag for at sammenligne behandlingen med den nuværende standardbehandling, især når det gælder langtidsbivirkninger.

Medicinrådet forventer at fortsætte drøftelsen på rådsmødet den 30. september.

To lægemidler anbefales ikke

På rådsmødet besluttede Medicinrådet, at to lægemidler ikke anbefales:

Pegcetacoplan (Aspaveli) anbefales ikke til patienter med sjældne, kroniske nyresygdomme, som kan føre til nyresvigt og behov for dialyse og nyretransplantation.

Medicinrådet har lagt vægt på, at sygdommen er alvorlig, rammer unge patienter og kan forkorte levetiden.

Behandlingens effekt er dog usikker, da patienterne kun er fulgt kort tid i studierne, og samtidig er behandlingen meget dyr. Medicinrådet kan ikke anbefale behandlingen med den nuværende pris, heller ikke med inddragelse af alvorlighedsprincippet. Rådet opfordrer derfor virksomheden til at vende tilbage med en markant lavere pris eller et bud på en risikodelingsaftale. 

Maralixibat (Livmarli) anbefales ikke til behandling af patienter med hudkløe i forbindelse med den sjældne sygdom Alagilles syndrom. Hudkløen er kronisk og kraftig, og kan nedsætte patienternes og deres pårørendes livskvalitet.

Behandlingen kan lindre kløen, men virksomheden har ikke dokumenteret for, at den påvirker selve sygdommen eller kan udsætte behovet for levertransplantation. Samtidig er behandlingen væsentligt dyrere end den nuværende behandling.

Opdatering af lægemiddelrekommandation for knoglemarvskræft

Rådet godkendte en opdatering af lægemiddelrekommandationen for lægemidler til behandling af knoglemarvskræft i 1. linje. Rekommandationen er opdateret på baggrund af Medicinrådets anbefaling af isatuximab i kombination med bortezomib, lenalidomid og dexamethason i juli 2026 samt en prisregulering på baggrund af en opdatering af behandlingsvejledningen.

For at sikre bedst mulig brug af sundhedsvæsenets ressourcer, skal BorLenDex fortsat anvendes som 1. valg til mindst 60 % af patienterne.

Patienternes perspektiv bliver mere synligt

Fra december 2026 vil Medicinrådets vurderingsrapporter indeholde et nyt afsnit om patienternes perspektiv. Formålet er at gøre det tydeligere, hvordan patienternes erfaringer og behov indgår i vurderingen af nye behandlinger.