Gå til hovedindholdet

Fem nye anbefalinger

På rådsmødet d. 22. maj 2024 behandlede Rådet fem anbefalinger.

23. maj 2024

Anbefalinger

Selumetinib

Medicinrådet anbefaler ikke selumetinib til børn (≥ 3 år) med symptomatisk, inoperabel plexiform neurofibromatose type 1, der er en sygdom, hvor der vokser godartede tumorer langs nerveenderne. Patienternes livskvalitet er påvirket af sygdommen i forskellig grad, og symp-tomernes alvorlighed afhænger bl.a. af placering og antallet af tumorer.

Find anbefalingen her.


Durvalumab

Medicinrådet anbefaler durvalumab i kombination med gemcitabin og cisplatin til førstelinje-behandling af fremskreden kræft i galdeblære og galdegange.

Find anbefalingen her. 


Avapritinib (ASM) 

Medicinrådet anbefaler avapritinib til behandling af voksne patienter med avanceret
systemisk mastocytose. Det er en gruppe af sjældne sygdomme, som medfører nedsat
livskvalitet og kort levetid, fordi der sker en ophobning af mastceller, der både giver stærke
gener og organskade.

Find anbefalingen her. 


Avapritinib (GIST)

Medicinrådet anbefaler avapritinib til behandling af kræftsygdommen gastrointestinal stromal tumor (GIST) med PDGFRA-D842V-mutation, hvor sygdommen er inoperabel eller metastatisk.

Find anbefalingen her. 

Osimertinib
Medicinrådet anbefaler osimertinib som adjuverende behandling af patienter med EGFR-muteret ikke-småcellet lungekræft efter operation, og som har stadium IIIA-sygdom (AJCC version 7). Formålet med adjuverende behandling er at mindske risikoen for tilbagefald af sygdommen efter operation for at forlænge overlevelsen.

Find anbefalingen her.