Medicinrådet modtager fra i dag forslag til nye behandlingsvejledninger
Medicinrådet indhenter forslag til nye behandlingsvejledninger én gang årligt. Næste deadline er den 7. januar 2022.
26. november 2021
Regioner, patientforeninger, lægevidenskabelige selskaber, lægemiddelproducenter og alle andre kan opfordre Medicinrådet til at igangsætte en fælles regional behandlingsvejledning for et terapiområde.
Næste frist for at indsende forslag er den 7. januar 2022 kl. 12.00.
Medicinrådet har tidligere besluttet at udarbejde en række behandlingsvejledninger, hvoraf flere endnu ikke er opstartet, se nyhed med liste her. Alle forslag som Medicinrådet modtager senest den 7. januar 2022, vil indgå i en samlet prioritering med de behandlingsvejledninger som endnu ikke er opstartet.
Læs mere om kriterier og proces her.
Skemaet skal sendes til medicinraadet@medicinraadet.dk.