Gå til hovedindholdet

Vadadustat (Vafseo)

Færdigbehandlet

Godkendt den 26. februar 2025

Medicinrådets anbefaling vedr. vadadustat til behandling af symptomatisk anæmi i forbindelse med kronisk nyresygdom hos voksne, der er i kronisk vedligeholdelsesdialyse, version 1.0

Medicinrådet anbefaler vadadustat til behandling af symptomatisk anæmi (blodmangel) i forbindelse med kronisk nyresygdom (CKD) hos voksne, der er i kronisk vedligeholdelsesdialyse.

Medicinrådet vurderer, at effekt og bivirkninger af vadadustat overordnet set er sammenlignelige med effekt og bivirkninger af behandling med erythropoiesis-stimulating agents (ESA), som er nuværende dansk standardbehandling. Begge behandlinger kan forbedre patienternes hæmoglobinniveau.

Omkostningerne ved behandling med vadadustat er ikke betydeligt højere end ved behandling med ESA. Medicinrådet vurderer, at omkostningerne samlet set er rimelige i forhold til effekten.


OBS: Vadadustat er anbefalet af Medicinrådet, men virksomheden kan først levere lægemidlet i slutningen af juni 2025.

Sagsbehandlingstid

Aktivitet
Sagsbehandlingstiden og processen for Medicinrådets vurdering
24. juli 2024 - 26. februar 2025. 

Processen er en 18-ugers proces. Medicinrådet har brugt 24 uger og 4 dage (124 arbejdsdage) på arbejdet med vurderingen af vadadustat til behandling af symptomatisk anæmi i forbindelse med kronisk nyresygdom hos voksne, der er i kronisk vedligeholdelsesdialyse.

Der har været clock-stop i sagen fra den 20. december 2024 til den 31. januar 2025, fordi ansøger ønskede længere tid til prisforhandling.

Beslutning om anbefaling

Aktivitet
Medicinrådet har truffet beslutning om anbefaling
26. februar 2025. 

Forhandling

Aktivitet
Sekretariatet har modtaget information om priser fra Amgros
31. januar 2025. 

Vurderingsrapport

Aktivitet
Fagudvalget og sekretariatet har udarbejdet en vurderingsrapport, som er sendt til ansøger og Amgros
16. december 2024. 

På baggrund af vurderingsrapporten forhandler Amgros med ansøger om lægemidlets pris.

Der har været clock-stop i sagen fra den 20. december 2024 til den 31. januar 2025, fordi ansøger ønskede længere tid til prisforhandling.

Ansøgning

Aktivitet
Medicinrådet begynder vurderingen
24. juli 2024. 

Fagudvalget og sekretariatet vurderer dokumentationen i ansøgningen og udarbejder en vurderingsrapport.

Medicinrådet har modtaget ansøgningen fra virksomheden
23. juli 2024. 

Medicinrådet foretager en teknisk validering af ansøgningen, for at sikre at alle formkrav er opfyldt.

Anmodning om vurdering

Aktivitet
Medicinrådet har fastsat følgende ansøgningstidspunkt
24. juli 2024. 

Medicinrådet afventer ansøgning fra virksomheden.

Medicinrådet har modtaget en anmodning om vurdering
22. marts 2024. 

Med udgangspunkt i ansøgers ønske og tilgængelige fagudvalgsmøder fastsætter sekretariatet et aftalt ansøgningstidspunkt.