Dostarlimab (Jemperli) i kombination med carboplatin og paclitaxel
Godkendt den 02. maj 2025
Medicinrådets anbefaling vedr. dostarlimab i kombination med kemoterapi til behandling af avanceret eller tilbagevendende pMMR kræft i livmoderslimhinden (endometriecancer), version 1.0
Medicinrådet anbefaler dostarlimab i kombination med kemoterapi til behandling af patienter med endometriecancer af typen pMMR/MSS. Anbefalingen gælder patienter med avanceret eller tilbagevendende sygdom og i god almen tilstand (performance status 0 eller 1), som er kandidater til systemisk behandling.
Medicinrådet vurderer, at tillæg af dostarlimab til nuværende standardbehandling (platinbaseret kemoterapi) forlænger tiden til forværring af sygdommen og kan forlænge patienternes levetid. Det er dog usikkert, hvor meget længere overlevelse behandlingen kan medføre. Ved behandling med dostarlimab er der risiko for immunrelaterede bivirkninger, der kan være livstruende og langvarige.
Behandlingen er dyrere end platinbaseret kemoterapi. Medicinrådet vurderer dog, at omkostningerne er rimelige i forhold til den forventede effekt.
Medicinrådet anbefaler, at patienterne maksimalt får behandling med en PD-(L)1-hæmmer i op til to år.
Medicinrådet anbefaler regionerne at benytte den PD-(L)1-hæmmer til behandling af patienter med pMMR endometriecancer, der samlet set er forbundet med de laveste omkostninger.
Sagsbehandlingstid
Processen er en 14-ugers proces. Medicinrådet har brugt 11 uger og 2 dage (57 arbejdsdage) på arbejdet med vurderingen af dostarlimab i kombination med kemoterapi til behandling af avanceret eller tilbagevendende pMMR kræft i livmoderslimhinden (endometriecancer).
Beslutning om anbefaling
Forhandling
Vurderingsrapport
På baggrund af vurderingsrapporten forhandler Amgros med ansøger om lægemidlets pris.
Ansøgning
Fagudvalget og sekretariatet vurderer dokumentationen i ansøgningen og udarbejder en vurderingsrapport.
Medicinrådet foretager en teknisk validering af ansøgningen, for at sikre at alle formkrav er opfyldt.
Anmodning om vurdering
Medicinrådet afventer ansøgning fra virksomheden
Med udgangspunkt i ansøgers ønske og tilgængelige fagudvalgsmøder fastsætter sekretariatet et aftalt ansøgningstidspunkt