Professor Dorte Gyrd-Hansen nyt medlem af Medicinrådet
Fra nu af sidder der også en økonom i Medicinrådet. Hun skal i de næste to år supplere Medicinrådets øvrige 15 medlemmer, som udarbejder anbefalinger og vejledninger til de danske sygehuse
19. november 2018
På det seneste rådsmøde valgte Medicinrådet at pege på professor i økonomi ved Syddansk Universitet Dorte Gyrd-Hansen som nyt medlem af Rådet. Medicinrådet går dermed fra sine 15 nuværende medlemmer – heraf 12 læger, en sygehusapoteker og to patientrepræsentanter – til 16 medlemmer.
Dorte Gyrd-Hansen er 53 år, cand.oecon. og har en ph.d.-grad i økonomi. Hun er professor ved Syddansk Universitet og Director of Health Economics samme sted.
Internationalt er hun President Elect i The European Health Economic Association.
Hun er udpeget til at sidde i Rådet i en periode på to år fra den 14. november 2018.
En oversigt over Rådets medlemmer kan findes her: Rådet