Gå til hovedindholdet

Mogamulizumab (Poteligeo)

Anbefalet

Godkendt den 28. oktober 2026

Medicinrådets anbefaling vedr. mogamulizumab til behandling af mycosis fungoides og Sézarys syndrom, version 2.0

Medicinrådet anbefaler mogamulizumab til behandling af voksne patienter med Sézarys syndrom eller avancerede stadier af mycosis fungoides (≥ stadium IIB), som tidligere har modtaget mindst én systemisk behandling.

Medicinrådets begrundelse
Medicinrådet vurderer, at mogamulizumab kan forlænge overlevelsen og lindre symptomer i form af hudkløe sammenlignet med den eksisterende behandling. Effekten ser ud til at være størst hos patienter med Sézarys syndrom og avancerede stadier af mycosis fungoides. Omkostningerne til behandlingen er højere end til den eksisterende behandling, men Medicinrådet vurderer, at omkostningerne er acceptable i forhold til behandlingens effekt, også når usikkerheden tages i betragtning. Derfor anbefaler Medicinrådet mogamulizumab som mulig standardbehandling.

Om mycosis fungoides og Sézarys syndrom
Mycosis fungoides og Sézarys syndrom er de to hyppigste former for kutant T-cellelymfom, en sjælden non-Hodgkin lymfomsygdom, der primært rammer huden. Mycosis fungoides debuterer typisk med rødlige, skællende og kløende hudforandringer og har ofte et langsomt sygdomsforløb. Sézarys syndrom er en mere aggressiv variant, karakteriseret ved udbredt rødme af huden, lymfeknudeaffektion og tilstedeværelse af maligne T-celler (Sézary-celler) i blodet. Begge sygdomme kan medføre betydelig kløe og nedsat livskvalitet. Avancerede sygdomsstadier har en betydeligt dårligere prognose end tidligere sygdomsstadier. Median overlevelse er 4,7 år ved stadium IIB, 3,1 år ved Sézarys syndrom og 1,4 år ved stadium IVB.

Fordele ved mogamulizumab
I et klinisk studie forlængede mogamulizumab perioden uden sygdomsforværring. Effekten var størst hos patienter med Sézarys syndrom og avancerede stadier af mycosis fungoides. I en indirekte sammenligning med nuværende dansk praksis forlængede mogamulizumab overlevelsen. Mogamulizumab kan desuden i nogle tilfælde lindre hudkløe. I en sundhedsøkonomisk analyse estimerer Medicinrådet, at behandlingen kan give en sundhedsgevinst på 1,43 kvalitetsjusterede leveår (QALY) og forlænge patienternes levetid med 1,96 år. Det er meget usikkert, hvor stor den reelle sundhedsgevinst vil være i dansk klinisk praksis, da estimaterne bygger på en indirekte sammenligning mellem mogamulizumab i det kliniske studie og danske registerdata.

Ulemper ved mogamulizumab
Mogamulizumab kan give bivirkninger, som for nogle patienter kan være alvorlige. Det kan bl.a. være infusionsrelaterede reaktioner, hududslæt, diarré og træthed.

Omkostninger
Behandling med mogamulizumab medfører udgifter til lægemidlet på ca. 1 mio. kr. for et gennemsnitligt behandlingsforløb på 14 mdr. Sammenlignet med den eksisterende behandling medfører mogamulizumab en meromkostning på ca. 1,1 mio. kr. pr. patient. Omkostningerne er baseret på offentlige listepriser. Der er forhandlet en rabat, som efter virksomhedens ønske er fortrolig. Der er også rabat på den eksisterende behandling, og de reelle meromkostninger er lavere.

Usikkerheder
Der er betydelig usikkerhed om effekten på overlevelse og om den estimerede behandlingsvarighed. Det skyldes især, at datagrundlaget bygger på en uforankret indirekte sammenligning, hvor der ikke har været muligt at justere for centrale prognostiske faktorer, og at tid til sygdomsforværring ikke kendes for nuværende dansk standardbehandling. Det er derfor uklart, hvor stor den reelle overlevelsesgevinst er, og om behandlingsvarigheden og de inkrementelle omkostninger er underestimeret i forhold til den modellerede overlevelsesgevinst.

Bemærk: Vurderingsrapport afventes. 

 

Bemærk tidligere versioner: 1.0 af dokumenterne findes nedenfor under: Medicinrådets vurdering - 17. juni 2021 - "Medicinrådets anbefaling"

Sagsbehandlingstid

Aktivitet
Sagsbehandlingstiden og processen for Medicinrådets vurdering
13. november 2025 - 28. oktober 2026. 

Processen var en 18-ugers proces. Medicinrådet har brugt 32 uger og 2 dage (162 arbejdsdage) på arbejdet med vurderingen af mogamulizumab til mycosis fungoides og Sézarys syndrom. 

Der var clock-stop i sagen fra den 13. februar til og med den 27. marts 2026, da virksomheden skulle indsende en revideret ansøgning. 

Der var yderligere clock-stop i sagen fra den 6. august til den 10. oktober 2026, da virksomheden ønskede længere tid til prisforhandling. 

Beslutning om anbefaling

Aktivitet
Medicinrådet har truffet beslutning om anbefaling
28. oktober 2026. 

Forhandling

Aktivitet
Sekretariatet har modtaget information om priser fra Amgros
28. september 2026. 

Vurderingsrapport

Aktivitet
Fagudvalget og sekretariatet har udarbejdet en vurderingsrapport, som er sendt til ansøger og Amgros
08. juli 2026. 

På baggrund af vurderingsrapporten forhandler Amgros med ansøger om lægemidlets pris.

Ansøgning

Aktivitet
Medicinrådet opstarter vurderingen, og sagsbehandlingstiden påbegyndes
13. november 2025. 

Den tekniske validering er foretaget. Sekretariatet og fagudvalget vurderer dokumentationen i ansøgningen og udarbejder en vurderingsrapport.

Der var clock-stop i sagen fra den 13. februar til og med den 27. marts 2026, da virksomheden skulle indsende en revideret ansøgning. 

Der var yderligere clock-stop i sagen fra den 6. august til den 10. oktober 2026, fordi virksomheden ønskede længere tid til prisforhandling. 

Medicinrådet har modtaget ansøgningen fra virksomheden
13. november 2025. 

Medicinrådet foretager en teknisk validering af ansøgningen for at sikre, at alle formkrav er opfyldt.

Anmodning om revurdering

Aktivitet
Medicinrådet har fastsat følgende ansøgningstidspunkt
13. november 2025. 

Medicinrådet afventer ansøgning fra virksomheden.

Medicinrådet har modtaget en anmodning om revurdering
10. april 2025. 

Anmodning om revurdering

Aktivitet
Medicinrådet har modtaget en anmodning om revurdering
10. april 2025. 

Sagsbehandlingstid

Aktivitet
Sagsbehandlingstiden og processen for Medicinrådets vurdering
12. november 2020 - 17. juni 2021. 

Medicinrådet har brugt 26 uger (182 dage) på arbejdet med mogamulizumab til mycosis fungoides og Sézarys syndrom.

Der har været clock-stop i perioden 3. februar - 17. marts 2021, som blev anmodet af ansøger grundet forhold, der skulle undersøges nærmere.

Sundhedsøkonomisk vurdering

Aktivitet
Medicinrådet har godkendt de sundhedsøkonomiske modelantagelser
27. januar 2021. 

De sundhedsøkonomiske modelantagelser er genbehandlet 28. april 2021

Medicinrådet udarbejder det økonomiske beslutningsgrundlag
12. november 2020 - 17. juni 2021. 

Sundhedsfaglig vurdering (lægemidlets værdi)

Aktivitet
Endelig vurdering af lægemidlets værdi efter modtagelse af høringssvaret
17. marts 2021. 

Ansøger har anmodet om clock-stop grundet forhold, der skulle undersøges nærmere. Clock-stoppet varede fra den 3. februar til den 17. marts 2021.

Medicinrådets udkast til vurderingen af lægemidlets værdi er sendt i høring hos ansøger
15. januar - 03. februar 2021. 
Medicinrådet udarbejder vurderingsrapporten
12. november 2020 - 27. januar 2021. 

Ansøgning

Aktivitet
Medicinrådet har modtaget og godkendt den endelige ansøgning
12. november 2020. 

Ansøgningsproces

Aktivitet
Medicinrådet udarbejder protokollen
11. februar - 15. juli 2020. 
Medicinrådet har modtaget den foreløbige ansøgning
11. februar 2020.