Gå til hovedindholdet

Ivosidenib (Tibsovo) - galdegangskræft

Ikke anbefalet, revurderes

Medicinrådet revurderer denne anbefaling.

Forventet dato for beslutning om anbefaling: 24. september 2025.

Revurderingen sker, fordi ansøger har indsendt en anmodning om revurdering på baggrund af ny pris.

Læs mere om processen for revurderinger her.  

Godkendt den 29. januar 2025

Medicinrådets anbefaling vedr. ivosidenib til behandling af cholangiocarcinom med IDH1 (R132) mutation efter mindst én tidligere systemisk behandling - Nationalt dansk appendix til fælles nordisk rapport, version 1.0

Medicinrådet anbefaler ikke ivosidenib til behandling af voksne patienter med lokalt fremskreden eller metastatisk galdegangskræft (cholangiocarcinom) med en IDH1 R132-mutation, som tidligere har fået mindst én linje af systemisk medicinsk behandling.  

Ivosidenib kan forlænge patienternes overlevelse og tiden til sygdomsforværring sammenlignet med best supportive care. Kemoterapi i form af FOLFOX er også et behandlingstilbud til patientgruppen, og det er usikkert, om ivosidenib er mere effektivt end FOLFOX, eller om effekten af de to behandlinger er sammenlignelig. 
Bivirkningsprofilen ved ivosidenib er mildere end ved FOLFOX. Herudover er ivosidenib en tabletbehandling, der kan tages af patienten i hjemmet, mens FOLFOX kræver hospitalsbesøg.

Ivosidenib er dyrere end både best supportive care og FOLFOX. Medicinrådet vurderer, at omkostningerne til behandlingen er for høje i forhold til effekten, også når man tager fordele vedr. administration og bivirkninger med i betragtning.

Medicinrådet opfordrer ansøger til at vende tilbage med en lavere pris. 

Sagsbehandlingstid

Aktivitet
Sagsbehandlingstiden og processen for Medicinrådets vurdering
Påbegyndt 10. juni 2025. 

Ved sagsbehandlingens afslutning indsættes en beskrivelse af sagsbehandlingstiden her.

Beslutning om anbefaling

Aktivitet
Medicinrådet har truffet beslutning om anbefaling

Anmodning om revurdering - 21. februar 2025

Aktivitet
Medicinrådets forpersoner har besluttet, at der skal igangsættes en revurdering
10. juni 2025. 

Forpersonerne har på baggrund af ny pris besluttet at igangsætte en revurdering af Medicinrådets anbefaling vedr. ivosidenib til behandling af cholangiocarcinom med IDH1 (R132) mutation efter mindst én tidligere systemisk behandling.

Medicinrådet har modtaget en anmodning om revurdering
21. februar 2025. 

Anmodning om revurdering - 21. februar 2025

Aktivitet
Medicinrådets forpersoner har besluttet, at der skal igangsættes en revurdering
10. juni 2025. 

Forpersonerne har på baggrund af ny pris besluttet at igangsætte en revurdering af Medicinrådets anbefaling vedr. ivosidenib til behandling af cholangiocarcinom med IDH1 (R132) mutation efter mindst én tidligere systemisk behandling.

Medicinrådet har modtaget en anmodning om revurdering
21. februar 2025. 

Sagsbehandlingstid og proces

Aktivitet
Sagsbehandlingstiden og processen for Medicinrådets vurdering
24. april 2024 - 29. januar 2025. 

Vurderingen er foretaget i det nordiske samarbejde JNHB.

Medicinrådet har brugt 24 uger og 2 dage (122 arbejdsdage).

Der har været 2 clock-stop i sagen fra: 15. maj – 12. juni 2024 og 4. oktober – 16. december 2024

Beslutning om anbefaling

Aktivitet
Medicinrådet har truffet beslutning om anbefaling
29. januar 2025. 

Forhandling

Aktivitet
Sekretariatet har modtaget information om priser fra Amgros
19. december 2024. 

Vurderingsrapport

Aktivitet
JNHB har udarbejdet en vurderingsrapport, som er sendt til ansøger og Amgros
04. oktober 2024. 

På baggrund af vurderingsrapporten forhandler Amgros med ansøger om lægemidlets pris.

Der har været clock-stop i sagen fra 4. oktober til 16. december 2024 efter ønske fra ansøger.

Ansøgning

Aktivitet
JNHB begynder vurderingen
24. april 2024. 

JNHB vurderer dokumentationen i ansøgningen og udarbejder en vurderingsrapport.

Der har været clock-stop i sagen fra 16. maj til 12. juni 2024, fordi ansøger skulle fremsende nye data til deres ansøgning.

Anmodning om vurdering

Aktivitet
JNHB har modtaget en anmodning om vurdering
31. januar 2024.