Dostarlimab (Jemperli) i kombination med carboplatin og paclitaxel
Godkendt den 28. august 2024
Medicinrådets anbefaling vedr. dostarlimab i kombination med carboplatin og paclitaxel til behandling af avanceret eller tilbagevendende dMMR/MSI-H kræft i livmoderslimhinden, version 1.0
Medicinrådet anbefaler dostarlimab i kombination med kemoterapi til behandling af patienter med kræft i livmoderslimhinden (endometriecancer) af typen dMMR/MSI-H. Anbefalingen gælder patienter med avanceret eller tilbagevendende sygdom, som er i god almentilstand (performancestatus 0-1), og som er kandidater til systemisk behandling.
Medicinrådet vurderer, at dostarlimab i kombination med kemoterapi kan forlænge patienternes levetid sammenlignet med nuværende behandling med platinbaseret kemoterapi. Det er dog usikkert, hvor meget dostarlimab forlænger patienternes liv, da patienterne i studiet kun er fulgt i relativt kort tid.
Behandlingen er forbundet med flere bivirkninger end platinbaseret kemoterapi, og dostarlimab kan give livstruende og langvarige bivirkninger.
Behandling med dostarlimab i kombination med kemoterapi er dyrere end platinbaseret kemoterapi. Medicinrådet vurderer dog, at omkostningerne er rimelige i forhold til den forventede effekt.
Medicinrådet anbefaler, at dostarlimab gives i maksimalt 2 år fra første dosis.
Sagsbehandlingstid
Medicinrådet har brugt 16 uger og 1 dag (81 arbejdsdage) på arbejdet med dostarlimab i kombination med carboplatin og paclitaxel til behandling af avanceret eller tilbagevendende dMMR/MSI-H kræft i livmoderslimhinden
Beslutning om anbefaling
Forhandling
Vurderingsrapport
På baggrund af vurderingsrapporten forhandler Amgros med ansøger om lægemidlets pris.
Ansøgning
Fagudvalget og sekretariatet vurderer dokumentationen i ansøgningen og udarbejder en vurderingsrapport.
Medicinrådet gennemgår ansøgningsmaterialet og går i dialog med virksomheden, for at sikre at ansøgningen indeholder de nødvendige oplysninger (validering)