Overaktiv blæresyndrom

Kommentarer

Non-farmakologisk behandling

Man bør altid indlede med non-farmakologisk tiltag, hvor justering af væske- og vandladningsvaner er centralt [1]. 

Farmakologisk behandling

Antikolinerge lægemidler (muskarinreceptor antagonister)
Blæreselektive antikolinerge lægemidler til behandling af overaktiv blæresygdom (OAB) har sammenlignelig, omend begrænset effekt. Antallet af inkontinensepisoder reduceres i gennemsnit med under én og antallet af vandladninger og urgency-episoder reduceres begge med 1 per døgn [1]. Solifenacin er 1. valg pga. prisen.

Lægemidlerne har  mange antikolinerge bivirkninger, fx mundtørhed, akkomodationsbesvær, gastrointestinale gener og kognitive forstyrrelser [1]. Vær derfor opmærksom på patientens samlede antikolinerge belastning, specielt hos ældre, som har øget risiko for at udvikle antikolinerge bivirkninger, især CNS-relaterede [1,2]. Effekt og bivirkninger bør vurderes efter 1-2 måneders behandling [3].  

β3-adrenoceptoragonist
Ved utilstrækkelig effekt af solifenacin efter 1-2 måneders behandling eller uacceptable bivirkninger anbefales skift til β3-adrenoceptoragonist, fx mirabegron (Betmiga) eller vibegron (Obgensa), som har sammenlignelig effekt og en anden bivirkningsprofil [1]. Disse lægemidler er betydelig dyrere hvorfor der er klausuleret tilskud til patienter med overaktiv blæresyndrom, hvor behandling med muskarinreceptor-antagonist ikke er mulig.

Relevante værktøjer

• Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen 
• Seponeringslisten
• DSAM væske- og vandladningsskema