Migræne
Medicinrådets nationale basisliste med anbefalinger til praktiserende læger om valg af lægemidler til voksne patienter.
Lægemiddelvalg
Anfaldsbehandling
Trin 1: Simple analgetika
- Paracetamol
- NSAID: Ibuprofen
- NSAID: Acetylsalicylsyre (Kombinationspræparat: Treo®)
Ved utilstrækkelig effekt af simple analgetika:
Trin 2: Triptaner
- Triptan: Rizatriptan smeltetablet, sumatriptan tablet
Forebyggende behandling
- Angiotensin II-receptorantagonist: Candesartan
- Beta-blokker: Metoprololtartrat eller metoprololsuccinat (depottablet)
Kommentarer
Anfaldsbehandling
Behandlingen bør tages tidligt i et anfald. Ved migræne med aura bør triptaner dog først tages, når
hovedpinen starter [1,2].
Simple analgetika
Første trin i behandling er simple analgetika eventuelt tillagt et antiemetikum, metoclopramid (højest 5 dage)
eller domperidon (højest 7 dage), sidstnævnte bruges specielt til unge pga. mindre risiko for ekstrapyramidale
bivirkninger [1,3].
Triptan
Der anbefales først skift til triptaner, når alle tilgængelige ikke-kontraindicerede behandlinger på trin 1 er
afprøvet på mindst 3 anfald, herunder kombinationsbehandling med simple analgetika [1,2]. Alle tilgængelige
triptaner har veldokumenteret effekt [2]. Rizatriptan smeltetablet og sumatriptan tablet er 1. valg grundet pris.
Der er klinisk relevante forskelle i effekt og bivirkninger mellem de orale triptaner [1,3]. Patienter, der ikke har
effekt af ét triptan, kan have effekt af et andet. Før effekt af triptaner kan udelukkes, bør patienten have
forsøgt 3 forskellige triptaner, hver på 3 uafhængige anfald [1,3]. Smeltetabletter og næsespray
kan være en fordel ved svær kvalme og opkastninger, men kan være markant dyrere end
tabletter.
Forebyggende behandling
Tilbydes for at reducere frekvensen eller sværhedsgraden af anfald [3]. Se kriterier for opstart i Dansk
Neurologisk Selskabs behandlingsvejledning for migræne.
Candesartan og betablokkere er 1. valg pga. veldokumenteret og sammenlignelig forebyggende effekt [1,3].
Candesartan har en bedre bivirkningsprofil sammenholdt med betablokkere [1]. Blandt betablokkere er der
bedst evidens for propranolol og metoprolol. Metoprolol er 1. valg pga. pris. Langsom optitrering anbefales for
at minimere bivirkninger. Når dosis er fastlagt, kan der skiftes til tablet med depotformulering
(metoprololsuccinat) for at øge compliance. Behandlingen bør forsøges i minimum 3 måneder på maksimal
tolerabel dosis, før det kan vurderes, om der er effekt [1–3].
Opstart af behandling med calcitonin-genrelateret peptid (CGRP) antagonister er en specialistopgave
Seponering
Seponer behandling, hvis der er mistanke om medicinoverforbrugshovedpine.
For at undgå medicinoverforbrugshovedpine:
- Simple analgetika bør højst benyttes 14 dage/måned [1,3].
- Kombinationspræparater (Treo®) bør højst benyttes 9 dage/måned [1,3].
- Triptaner bør højst benyttes 9 dage/måned [1,3].
- Vilkårlig kombination af ovenstående præparater bør højst benyttes 9 dage/måned [4].
Forebyggende behandling:
- Bør ved effekt forsøges seponeret hver 6-12 måneder for at sikre, at der fortsat er behov for og effekt
af medicinen [1,3]. - Seponering af betablokkere bør ske ved aftrapning over 1-2 uger [5].
Referencer
- Dansk Hovedpine Selskab. Referenceprogram: Diagnostik og behandling af hovedpinesygdomme og
ansigtssmerter, 2020 [internet]. Tilgængelig fra: https://dhos.dk/wp-content/uploads/2020/06/2932-
Referenceprogram_2020_final_web-24.06.20.pdf - Rationel farmakoterapi. Behandling af migræne hos voksne i almen praksis [internet]. Sundhedsstyrelsen;
2022. Tilgængelig fra: https://www.sst.dk/media/uqcarrqh/rationel-farmakoterapi-4-2022.pdf - Dansk Neurologisk Selskab (National Behandlingsvejledning). Migræne – behandling. 2025; Tilgængelig
fra: https://nnbv.dk/migraene-behandling/ - Dansk Neurologisk Selskab (National Behandlingsvejledning). Medicinoverforbrugs-hovedpine (nNBV)
[internet]. 2025 [citeret 11. august 2026]. Tilgængelig fra:
https://nnbv.dk/medicinoverforbrugshovedpine/ - Medicinrådet. Seponeringslisten 2026: Anbefalinger til seponering af hyppigt anvendte lægemidler hos
voksne [internet]. 2026 [citeret 21. maj 2026]. Tilgængelig fra: https://medicinraadet.dk/vejledning-tilprimaersektor/primaersektor/seponeringslisten