Medicinrådet udarbejder en behandlingsvejledning for HER2-positiv brystkræft
Medicinrådet har godkendt en protokol for arbejdet med en behandlingsvejledning for lægemidler til behandling af HER2-positiv brystkræft. Lægemiddelvirksomheder har nu mulighed for at indsende litteratur til behandlingsvejledningen.
27. juni 2024
Medicinrådet har den 19. juni 2024 godkendt en protokol for arbejdet med en kommende behandlingsvejledning for lægemidler til behandling af HER2-positiv (HER2+) brystkræft.
Protokollen beskriver blandt andet, hvilke lægemidler der indgår i behandlingsvejledningen, og hvordan Medicinrådet sammenligner lægemidlernes effekt og sikkerhed.
Lægemiddelvirksomheder, som markedsfører de lægemidler, som er listet i protokollen, har mulighed for at indsende litteratur til behandlingsvejledningen frem til den 9. juli 2024. Eventuelle senere litteraturbidrag kan aftales med Medicinrådets sekretariat - kontakt medicinraadet@medicinraadet.dk senest den 9. juli 2024.
Medicinrådet forventer, at behandlingsvejledningen er færdig i begyndelsen af 2025.
Find protokollen, og læs mere om litteraturbidrag her: HER2-positiv brystkræft