Professor Rikke Søgaard er nyt medlem af Medicinrådet
![Rikke S+Gaard 1](https://medicinraadet-classic.azureedge.net/media/ywhlv5mx/rikke-s-gaard_1.jpg?width=993&v=1da4465f106eec0)
Rådet har udpeget professor i sundhedsøkonomi Rikke Søgaard som nyt rådsmedlem. Dermed er der nu to sundhedsøkonomer i Rådet.
17. april 2023
Medicinrådet har udpeget professor i sundhedsøkonomi Rikke Søgaard som nyt medlem af Rådet.
Rikke Søgaard er professor ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet, og hun har mange års erfaring indenfor sundhedsøkonomisk evaluering af indsatser i sundhedsvæsenet.
Rikke Søgaard er udpeget til Rådet i to år ligesom professor i sundhedsøkonomi Dorte Gyrd-Hansen, som senest blev genudpeget i oktober 2022.
Rådet består nu af 17 medlemmer samt fire observatører.
En oversigt over Rådets medlemmer kan findes her: Rådet