Ny anbefaling til patienter med kræfttypen planocellulært karcinom i spiserøret og PD-L1-ekspression TPS ≥ 1 %
Den 18. januar 2023 godkendte Medicinrådet en anbefaling til behandling af kræfttypen planocellulært karcinom i spiserøret og PD-L1-ekspression TPS ≥ 1 %
20. januar 2023
Anbefaling
Medicinrådets anbefaling vedrørende nivolumab i kombination med platin- og fluoropyrimidinbaseret kemoterapi til 1. linjebehandling af planocellulært karcinom i spiserør med PD-L1 TPS ≥ 1 %
Medicinrådet anbefaler nivolumab i kombination med kemoterapi som førstelinjebehandling til patienter med kræfttypen planocellulært karcinom i spiserøret og PD-L1-ekspression TPS ≥ 1 %.
Medicinrådet vurderer, at effekten og bivirkningsbyrden af nivolumab i kombination med kemoterapi er sammenlignelig med pembrolizumab i kombination med kemoterapi, som er nuværende behandling til størstedelen af patienterne.
Medicinrådet vurderer, at nivolumab i kombination med kemoterapi kan betragtes som ligestillet med pembrolizumab i kombination med kemoterapi, og anbefaler regionerne at benytte det lægemiddel, der samlet set er forbundet med de laveste omkostninger.
Medicinrådet anbefaler, at nivolumab doseres vægtbaseret i op til to år.