Informationsmøde om ansøgninger til Medicinrådet
Den 22. juni 2023 kl. 14-16 inviterer Medicinrådets sekretariat lægemiddelvirksomheder og konsulentfirmaer til informationsmøde om ansøgninger til Medicinrådet.
02. juni 2023
Medicinrådet inviterer til et informationsmøde, hvor sekretariatet fortæller om, hvad der gør en ansøgning god og nem at arbejde med for både sekretariatet og fagudvalgene.
På informationsmødet vil sekretariatet også komme nærmere ind på ansøgningsprocessen og det reviderede ansøgningsskema, der lanceres i forbindelse med mødet.
Informationsmødet afholdes på dansk og henvender sig til medarbejdere i lægemiddelvirksomheder og konsulenthuse, der indsender ansøgninger om vurdering af nye lægemidler eller indikationsudvidelser til Medicinrådet. Det vil være muligt både at deltage fysisk og online (Microsoft Teams).
Informationsmødet afholdes torsdag den 22. juni 2023 kl. 14-16 på Center for Ledelse, Folke Bernadottes Allé 45, 2100 København.
Medicinrådet vil fremover afholde informationsmøder for at sikre en god dialog med de virksomheder, der sender ansøgninger til Medicinrådet.
Tilmelding
Tilmelding er nødvendig ved både fysisk og online deltagelse. Forud for informationsmødet vil online deltagere få tilsendt link til mødet.
Opdateret 20. juni 2023:
Tilmelding kan ske ved at sende følgende information til medicinraadet@medicinraadet.dk:
navn, e-mail, virksomhed, jobtitel og ønske om deltagelse online eller fysisk.
Eventuelle spørgsmål forud for mødet kan rettes til medicinraadet@medicinraadet.dk