Medicinrådet kan udarbejde betingede anbefalinger fra 2022
Fra 1. januar 2022 kan Medicinrådet anbefale lægemidler betinget i en tidsbegrænset periode. Det har Danske Regioners bestyrelse besluttet.
26. oktober 2021
Fra årsskiftet kan Medicinrådet anbefale lægemidler i en tidsbegrænset periode, mens lægemiddelfirmaet indsamler yderligere data for lægemidlets effekt, sikkerhed og eventuelt omkostninger.
Når dataindsamlingsperioden er slut, vil Medicinrådet følge op på anbefalingen for at vurdere, om der er grundlag for at anbefale lægemidlet som mulig standardbehandling.
Det er Danske Regioners bestyrelse, der har taget initiativ til og besluttet, at Medicinrådet fra 1. januar 2022 kan udarbejde betingede anbefalinger.
Læs Danske Regioners model for brug af betingede anbefalinger i Medicinrådet her.