Medicinrådet holder ferielukket i påsken
De ansatte i Medicinrådets sekretariat skal afholde restferie, optjent afspadsering eller omsorgsdage i hverdagene op til påske. Sekretariatet åbner igen den 14. april
03. april 2020
Det vil ikke være muligt at ringe til Medicinrådets sekretariat i hverdagene op til påsken, altså 6.-8. april 2020 – heller ikke til pressetelefonen.
Lukningen sker for at bidrage til at opfylde aftalen mellem parterne på det offentlige arbejdsmarked, som blev meldt ud af skatteminister Morten Bødskov (S) den 27. marts 2020. Formålet er at undgå, at der er en for stor mængde ferie eller afspadsering til afvikling efter Corona-krisen, hvor der vil være behov for en stor indsats fra både offentligt og privat ansatte til at få gang i aktiviteten i samfundet igen.
Du kan læse Skatteministeriets pressemeddelelse om aftalen her.
Medicinrådets medarbejdere har forberedt alle dokumenter til det rådsmøde, som afholdes skriftligt få dage efter påske.
Sekretariatet åbner igen den 14. april 2020.