Trifluridin/tipiracil (Lonsurf) i kombination med bevacizumab
Status: Færdigbehandlet (Anbefalet)
Ansøger: Servier Sverige AB
ATC-kode: L01BC59
Sygdomsområde:
Mave- og tarmsygdomme
Cancer
Specifik sygdom:
Tyk- og endetarmskræft
Colorektalcancer
Anvendelse:
Behandling af metastatisk tyk- og endetarmskræft hos voksne patienter, som har modtaget to tidligere behandlinger for metastatisk sygdom
Fagudvalg:
Tyk- og endetarmskræft
Sidst opdateret: 19. december 2024
Anbefaling
Godkendt den 18. december 2024
Medicinrådets anbefaling vedr. trifluridin/tipiracil i kombination med bevacizumab til behandling af metastatisk tyk- og endetarmskræft, version 1.0
Medicinrådet anbefaler trifluridin/tipiracil i kombination med bevacizumab til behandling af metastatisk tyk- og endetarmskræft (mCRC) hos voksne patienter, som har modtaget to tidligere behandlingsregimer, herunder fluoropyrimidin-, oxaliplatin- og irinotecan-baseret kemoterapi, anti-VEGF-midler og/eller anti-EGFR-midler, samt er i performancestatus 0-1.
Medicinrådet vurderer, at behandling med trifluridin/tipiracil i kombination med bevacizumab øger patienternes overlevelse sammenlignet med den nuværende standardbehandling, som er best supportive care. Der er flere bivirkninger ved behandlingen, men disse er sjældent alvorlige.
Trifluridin/tipiracil i kombination med bevacizumab er dyrere end nuværende standardbehandling, men Medicinrådet vurderer, at omkostningerne til behandlingen er rimelige i forhold til effekten. Medicinrådet opfordrer Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) til at opsamle data vedrørende behandlingens effekt på patienternes overlevelse og vil om to år vurdere, om anbefalingen fortsat skal være gældende.
Status for Medicinrådets vurdering
Anmodning om vurdering
Med udgangspunkt i ansøgers ønske og tilgængelige fagudvalgsmøder fastsætter sekretariatet et aftalt ansøgningstidspunkt.
Medicinrådet afventer ansøgning fra virksomheden.
Ansøgning
Medicinrådet foretager en teknisk validering af ansøgningen, for at sikre at alle formkrav er opfyldt.
Fagudvalget og sekretariatet vurderer dokumentationen i ansøgningen og udarbejder en vurderingsrapport.
Der har været clock-stop i sagen fra den 16. august til den 4. september 2024, fordi ansøger skulle fremsende nye data til sin ansøgning.
Vurderingsrapport
På baggrund af vurderingsrapporten forhandler Amgros med ansøger om lægemidlets pris.
Forhandling
Beslutning om anbefaling
Sagsbehandlingstid
Processen er en 18-ugers proces. Medicinrådet har brugt 18 uger (90 arbejdsdage) på arbejdet med vurderingen af trifluridin/tipiracil i kombination med bevacizumab til behandling af metastatisk tyk- og endetarmskræft.
Der har været clock-stop i sagen fra den 16. august til den 4. september 2024, fordi ansøger skulle fremsende nye data til sin ansøgning.