Gå til hovedindholdet

Secukinumab (Cosentyx)

Anbefalet
Ansøger
ATC-kode
L04AC10
Sygdomsområde
Fagudvalg
Specifik sygdom
Sidst opdateret
28. marts 2025

Godkendt den 26. marts 2025

Medicinrådets anbefaling vedrørende secukinumab til behandling af aktiv moderat til svær hidrosadenitis suppurativa, version 2.0

Medicinrådet anbefaler secukinumab til hudsygdommen moderat til svær hidrosadenitis suppurativa (HS) hos voksne med utilstrækkelig respons på konventionel systemisk behandling og behandling med mindst et andet biologisk lægemiddel. Anbefalingen gælder kun for dosering hver 4. uge.

HS er en kronisk inflammatorisk hudsygdom med smertefulde og kløende hudlæsioner (dybtliggende knuder, bylder og tunneller under huden), som opstår i hårsækkene ved hudfolder.

Behandling med secukinumab kan efter 16 ugers behandling reducere hudlæsioner og smerter samt forbedre livskvaliteten hos flere patienter end standard systemisk behandling. For en del patienter vil secukinumab dog ikke have effekt. Derfor er det vigtigt med regelmæssig monitorering af patienterne og ophør af behandlingen, hvis effekten udebliver eller ophører.

Der er ikke påvist forskel i effekt ved øget doseringsfrekvens.

Der er risiko for bivirkninger ved behandling med secukinumab, oftest infektioner, som kan være alvorlige.

Medicinrådet vurderer, at omkostningerne til secukinumab er høje sammenlignet med standardbehandling, men vurderer samlet set, at omkostningerne er rimelige i forhold til effekten.

Sagsbehandlingstid

Aktivitet
Sagsbehandlingstiden og processen for Medicinrådets vurdering
14. august 2024 - 26. marts 2025. 

Processen er en 18-ugers proces.

Medicinrådet har brugt 17 uger og 4 dage (89 arbejdsdage) på arbejdet med revurderingen af secukinumab til behandling af aktiv moderat til svær hidrosadenitis suppurativa.

Der har været clock-stop i sagen fra den 21. november 2024 til den 27. februar 2025 efter ønske fra virksomheden.

Beslutning om anbefaling

Aktivitet
Medicinrådet har truffet beslutning om anbefaling
26. marts 2025. 

Forhandling

Aktivitet
Sekretariatet har modtaget information om priser fra Amgros
25. februar 2025. 

Vurderingsrapport

Aktivitet
Fagudvalget og sekretariatet har udarbejdet en vurderingsrapport, som er sendt til ansøger og Amgros
08. november 2024. 

På baggrund af vurderingsrapporten forhandler Amgros med ansøger om lægemidlets pris.

Der har været clock-stop i sagen fra den 21. november 2024 til den 27. februar 2025 efter ønske fra virksomheden.

Ansøgning

Aktivitet
Medicinrådet begynder vurderingen
14. august 2024. 

Fagudvalget og sekretariatet vurderer dokumentationen i ansøgningen og udarbejder en vurderingsrapport.

Medicinrådet har modtaget ansøgningen fra virksomheden
13. juni 2024. 

Medicinrådet foretager en teknisk validering af ansøgningen, for at sikre at alle formkrav er opfyldt.

Anmodning om revurdering

Aktivitet
Medicinrådet har fastsat følgende ansøgningstidspunkt
14. august 2024. 

Medicinrådet afventer ansøgning fra virksomheden.

Formandskabet har besluttet, at der skal igangsættes en revurdering
11. april 2024. 
Medicinrådet har modtaget en anmodning om revurdering
11. april 2024. 

Med udgangspunkt i ansøgers ønske og tilgængelige fagudvalgsmøder fastsætter sekretariatet et aftalt ansøgningstidspunkt.