Gå til hovedindholdet

Olaparib (Lynparza) i kombination med bevacizumab

Anbefalet

Medicinrådet har revurderet olaparib i kombination med bevacizumab på baggrund af nye data fra ansøger og en ny prisforhandling med Amgros.

Se Medicinrådets tidligere behandling af olaparib i kombination med bevacizumab til 1. linje vedligeholdelsesbehandling af avanceret kræft i æggestokkene, æggelederne eller primær kræft i bughinden, som blev afsluttet den 23. juni 2021.

Godkendt den 24. april 2024

Medicinrådets anbefaling vedr. olaparib i kombination med bevacizumab til 1. linje vedligeholdelsesbehandling af avanceret kræft i æggestokkene, æggelederne eller primær kræft i bughinden - version 2.0

Medicinrådet anbefaler olaparib i kombination med bevacizumab til 1. linje vedligeholdelsesbehandling af fremskreden kræft i æggestokkene, æggelederne eller primær kræft i bughinden for patienter med epitelcelle highgrade karcinom og homolog rekombinationsdefekt (HRD+), men uden BRCA1/2-mutation.

Medicinrådet vurderer, at olaparib i kombination med bevacizumab ikke er et dårligere behandlingsalternativ end den nuværende standardbehandling niraparib. Begge behandlinger kan udskyde tid til sygdomsforværring. Der er dog også bivirkninger ved begge behandlinger, som hyppigst er kvalme og træthed.

Omkostningerne for de to behandlinger er på samme niveau. Derfor anbefaler Medicinrådet olaparib i kombination med bevacizumab som en mulig standardbehandling.

Sagsbehandlingstid

Aktivitet
Sagsbehandlingstiden og processen for Medicinrådets vurdering
31. januar - 24. april 2024. 

Medicinrådet har brugt 11 uger og 2 dage (57 arbejdsdage) på arbejdet med olaparib i kombination med bevacizumab til 1. linje vedligeholdelsesbehandling af avanceret kræft i æggestokkene, æggelederne eller primær kræft i bughinden.

Beslutning om anbefaling

Aktivitet
Medicinrådet har godkendt anbefalingen
24. april 2024. 

Forhandling

Aktivitet
Sekretariatet har modtaget et forhandlingsnotat med de forhandlede priser fra Amgros
20. marts 2024. 

På baggrund af vurderingsrapporten forhandler Amgros med ansøger om lægemidlets pris.

Vurderingsrapport

Aktivitet
Fagudvalget og sekretariatet har udarbejdet en vurderingsrapport, som er sendt til ansøger og Amgros
08. marts 2024. 

På baggrund af vurderingsrapporten forhandler Amgros med ansøger om lægemidlets pris.

Ansøgning

Aktivitet
Medicinrådet har modtaget og godkendt den endelige ansøgning
31. januar 2024. 

Fagudvalget og sekretariatet vurderer dokumentationen i ansøgningen og udarbejder en vurderingsrapport.

Anmodning om revurdering

Aktivitet
Medicinrådet har modtaget en anmodning om revurdering
02. november 2022. 

Medicinrådets anbefaling vedr. olaparib i kombination med bevacizumab til 1. linje vedligeholdelsesbehandling af avanceret high-grade kræft i æggestokkene, æggelederne eller primær kræft i bughinden med homolog rekombinationseffekt

Medicinrådet anbefaler ikke olaparib i kombination med bevacizumab til 1. linje vedligeholdelsesbehandling af kræft i æggestokkene, uagtet om patienterne har BRCA-mutation eller homolog rekombinationsdefekt (HRD-positive).

For patienter med BRCA-mutation har kombinationsbehandlingen samlet set ikke bedre effekt og er samtidig forbundet med flere bivirkninger end behandling med olaparib alene, som er den behandling, patienterne får i dag.

For patienter uden BRCA-mutation, som er HRD-positive, kan kombinationsbehandlingen forlænge perioden, før patienternes kræftsygdom forværres, men prisen er for høj.

Sagsbehandlingstid

Aktivitet
Sagsbehandlingstiden og processen for Medicinrådets vurdering
12. februar - 23. juni 2021. 

Medicinrådet har brugt 18 uger og 5 dage (131) på arbejdet med olaparib i kombination med bevacizumab til nydiagnosticeret kræft i æggestokkene med homolog rekombinationsdefekt.

Medicinrådets anbefaling

Aktivitet
Medicinrådet har godkendt anbefalingen
23. juni 2021. 

Sundhedsøkonomisk vurdering

Aktivitet
Medicinrådet har godkendt de sundhedsøkonomiske modelantagelser
28. april 2021. 
Medicinrådet udarbejder det økonomiske beslutningsgrundlag
12. februar - 23. juni 2021. 

Sundhedsfaglig vurdering (lægemidlets værdi)

Aktivitet
Endelig vurdering af lægemidlets værdi efter modtagelse af høringssvaret
28. april 2021. 
Medicinrådets udkast til vurderingen af lægemidlets værdi er sendt i høring hos ansøger
16. april 2021. 
Medicinrådet udarbejder vurderingsrapporten
12. februar - 28. april 2021. 

Ansøgning

Aktivitet
Medicinrådet har modtaget og godkendt den endelige ansøgning
12. februar 2021. 

Ansøgningsproces

Aktivitet
Medicinrådet har sendt protokollen til ansøger
26. november 2020. 
Medicinrådet har modtaget den foreløbige ansøgning
29. september 2020.