Axicabtagene ciloleucel (Yescarta)
Godkendt den 27. november 2024
Medicinrådets anbefaling vedr. axicabtagene ciloleucel til behandling af diffust storcellet B-cellelymfom, version. 2.2
Medicinrådet anbefaler axicabtagene ciloleucel til behandling af voksne patienter med kræfttyperne recidiveret eller refraktært (R/R) DLBCL og primært mediastinalt storcellet B-cellelymfom (PMBCL) efter to eller flere andre systemiske behandlinger.
Anbefalingen gælder kun patienter, som er i god almen tilstand (performance status 0 og 1).
Medicinrådet vurderer, at behandling med axicabtagene ciloleucel øger overlevelsen for patienter med DLBCL sammenlignet med den nuværende standardbehandling med kemoterapi i kombination med rituximab. Det er dog usikkert, hvor stor overlevelsesgevinsten af axicabtagene ciloleucel er i forhold til den nuværende standardbehandling.
Axicabtagene ciloleucel er væsentligt dyrere end den nuværende standardbehandling. Medicinrådet vurderer dog samlet set, at omkostningerne til axicabtagene ciloleucel er rimelige i forhold effekten af behandlingen, selv når usikkerhederne om effekten tages i betragtning.
Medicinrådets anbefaling omfatter muligheden for at anvende holding- og bridging-terapi til de patienter, som er kandidater til behandlingen, og som har samtykket til at modtage behandling med axi-cel. Medicinrådet understreger vigtigheden af, at tid fra leukaferese til infusion af axi-cel er på niveau med tiden observeret i ZUMA-1.
Medicinrådet opfordrer Dansk Lymfom Gruppe til at opsamle data vedrørende behandlingens indikation, effekt, sikkerhed, anvendelse af holding- og bridging-terapi samt tid fra leukaferese til infusion. Opsamling af sikkerhedsdata skal inkludere forekomst og varighed af alvorlige bivirkninger og hypogammaglobulinæmi. Medicinrådet vil revurdere anbefalingen efter to års dataopsamling.
Sagsbehandlingstid og proces
Medicinrådet har brugt 22 uger og 4 dage (114 arbejdsdage) på axicabtagene ciloleucel til storcellet B-cellelymfom, version 2.0
Beslutning om anbefaling
Tidligere version 1.0 - 15. maj 2019
Medicinraadets anbefaling vedr. axicabtagene ciloleucel til behandling af diffust storcellet B-Cellelymfom -Version 1.0
Baggrund til Medicinraadets anbefaling vedr . axicabtagene ciloleucel til behandling af diffust storcellet B-Cellelymfom- Version 1.0
Tidligere version 2.0 - 25. september 2024
Medicinrådets anbefaling vedr. axicabtagene ciloleucel til behandling af diffust storcellet B-cellelymfom, version. 2.0
Tidligere version 2.1 - 23. oktober 2024
Medicinrådets anbefaling vedr. axicabtagene ciloleucel til behandling af diffust storcellet B-cellelymfom, version. 2.1
Forhandling
Vurderingsrapport
På baggrund af vurderingsrapporten forhandler Amgros med ansøger om lægemidlets pris.
Ansøgning
Fagudvalget og sekretariatet vurderer dokumentationen i ansøgningen og udarbejder en vurderingsrapport.
Medicinrådet gennemgår ansøgningsmaterialet og går i dialog med virksomheden, for at sikre at ansøgningen indeholder de nødvendige oplysninger (validering)
Anmodning om revurdering
Medicinrådets anbefaling vedr. axicabtagene ciloleucel til diffust storcellet B-celle-lymfom
Medicinrådet anbefaler ikke axicabtagene ciloleucel som mulig standardbehandling til voksne patienter med relaps eller refraktær diffust storcellet B-celle-lymfom efter flere systemiske behandlinger. Medicinrådet vurderer, at der ikke er et rimeligt forhold mellem lægemidlets kliniske merværdi og omkostningerne ved behandling sammenlignet med bedste tilgængelige behandling.
Sagsbehandlingstid
Vurderingsrapporten, version 1.0, blev præsenteret og godkendt på rådsmødet den 30. januar 2019. Efter høringssvar blev vurderingsrapporten, version 1.1, offentliggjort den 8. februar 2019 med mindre faktuelle rettelser. Ansøger ønskede clock-stop pr. 5. februar 2019 i forbindelse med prisforhandlingerne. Clock-stoppet blev ophævet den 30. april 2019. Anbefalingen blev behandlet på rådsmødet den 15. maj 2019. Samlet har behandlingstiden varet 7 uger og 6 dage, fraset ansøgers clock-stop.