Midler mod alkoholafhængighed
- Disulfiram (Antabus)
Seponer disulfiram hos personer med hukommelsessvigt eller andre kognitive problemer, hvor der er risiko for samtidig indtagelse af alkohol.
Hvorfor: Ved samtidig indtagelse af alkohol er der risiko for symptomer, der er ubehagelige og i sjældne tilfælde alvorlige.
Hvordan: Kan seponeres uden aftrapning.
Referencer: [60]
OBS. Reference [60] fra Sundhedsstyrelsen er angivet ”ikke gældende” i 2023 pba. forældet litteratursøgning. Udvalget for seponeringslisten har vurderet, at seponeringsbudskaberne i referencen stadig er gældende.
Overvej seponering af disulfiram efter 6-12 måneders behandling.
Hvorfor: Effekten er begrænset og der er risiko for bivirkninger, herunder neuropati og alvorlig leverskade.
Hvordan: Kan seponeres uden aftrapning.
Referencer: [60]
OBS. Reference [60] fra Sundhedsstyrelsen er angivet ”ikke gældende” i 2023 pba. forældet litteratursøgning. Udvalget for seponeringslisten har vurderet at seponeringsbudskaberne vedrørende disulfiram i referencen stadig er gældende.
Referencer
[60] Sundhedsstyrelsen. Guideline National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed [internet]. Sundhedsstyrelsen; 2018 [citeret 12. maj 2026].
Tilgængelig fra: https://www.sst.dk/media/2r0ntmra/nkr-alkoholbehandling.pdf