Kronisk hjertesvigt
Lægemiddelvalg
- ACE-hæmmer: Enalapril, ramipril
- AT2-antagonist: Losartan, candesartan
- Betablokker: Metoprololsuccinat depottablet, bisoprolol, carvedilol
- Aldosteron-antagonist: Spironolacton
- Loop-diuretika: Furosemid
- SGLT-2 hæmmer: Dapagliflozin (Forxiga*), empagliflozin (Jardiance*)
*Handelsnavnet er ikke nødvendigvis det billigste blandt generiske, substituerbare lægemidler. Undlad EjS på recepten, så udleverer apoteket det billigste.
Kommentarer
Basisbehandling ved hjertesvigt med reduceret LVEF ≤40%, er ACE-hæmmere eller AT2-
antagonister i kombination med en betablokker. For NYHA-klasse II-IV tillægges aldosteron-
antagonister og SGLT-2-inhibitorer, som reducerer morbiditet og mortalitet [1] se Tabel 1.
Loop-diuretika
Har ingen dokumenteret effekt på overlevelse, men anvendes symptomatisk til patienter med
tegn på væskeretention [1,2]. Thiazid kan anvendes ved beskedne symptomer [1].
ACE-hæmmer/AT2-antagonist
ACE-hæmning er basisbehandling og betragtes som en klasseeffekt [1]. Enalapril og ramipril er 1. valg
pga. prisen. AT2-antagonister kan anvendes ved bivirkninger til ACE-hæmmere [1].
Betablokker
Betablokkere gives til alle klinisk stabile patienter, dvs. når patienten er afvandet og sat i
behandling med ACE-hæmmer/AT2-antagonist-behandling [1,2]. Kun metoprolol, carvedilol
og bisoprolol har dokumenteret effekt på overlevelsen ved kronisk hjertesvigt [1,2].
Aldosteron-antagonist
Peroralt kaliumtilskud overvejes reduceret/seponeret ved opstart af aldosteron-antagonist. Ved generende gynækomasti af spironolacton, bør skiftes til eplerenon [1,2].
SGLT-2 inhibitor
SGLT-2 inhibitorerne dapagliflozin og empagliflozin er ligeværdige og er indiceret til
hjertesvigtspatienter med type 2-diabetes eller nedsat nyrefunktion (eGFR 20-60 ml/min eller
albuminuri ≥30mg/g) [3]. For andre patienter bør følgende kriterier være opfyldt [1]:
- Kronisk hjertesvigt med LVEF ≤40%
- Symptomer der skyldes kronisk hjertesvigt (NYHA II-IV)
- Systolisk BT ≥95 mmHg
- eGFR ≥20 ml/min
Behandling med SGLT-2 inhibitor til patienter med hjertesvigt uden type 2-diabetes bør konfereres med speciallæge i kardiologi.
Seponering
- Behandling med ACE-hæmmer/AT2-antagonist, betablokker, spironolacton og SGLT-2 inhibitor anses for livslang og bør som udgangspunkt ikke reduceres eller seponeres medmindre der er svære bivirkninger [1].
- Effekten af furosemid er kun symptomatisk og behandling reduceres eller seponeres i takt med symptomlindring, og når patienten er klinisk velkompenseret [1,2]. Se Seponeringslisten.
- Seponering/dosisreduktion af kaliumtilskud foretages ved tillæg af spironolacton eller seponering/dosisreduktion af anden diuretika [1].
Relevante værktøjer
- Behandlingsvejledning Kronisk hjertesvigt, Dansk Cardiologisk Selskab
- Klinisk vejledning Kronisk Systolisk hjerteinsufficiens, Dansk Selskab for Almen Medicin
Referencer
- Dansk Cardiologisk Selskab (National Kardiologisk Behandlingsvejledning). 5. Kronisk hjertesvigt. Dansk Cardiologisk Selskab. 2025; Tilgængelig fra: Behandlingsvejledning | Kronisk hjertesvigt
- Dansk Selskab for Almen Medicin (Klinisk Vejledning). Kronisk systolisk hjerteinsufficiens. DSAM. 2013;
- Dansk Cardiologisk Selskab (National Kardiologisk Behandlingsvejledning). 26. Diabetes og hjertesygdom. Dansk Cardiologisk Selskab. 2025; Tilgængelig fra: Behandlingsvejledning | Diabetes og hjertesygdom
ICPC-2-kode
K77
Opdateret den 27. maj 2026