Habilitetsvurderinger og forvaltningsloven

Om forvaltningslovens § 3, stk. 2

I habilitetsvurderinger kan forvaltningslovens § 3, stk. 2, anvendes, hvilket betyder, at vi kan se bort fra medlemmets inhabilitet, hvis der efter en konkret vurdering ikke er risiko for, at arbejdet i fagudvalget påvirkes af uvedkommende hensyn. I vurderingen ses på den aktivitet fagudvalgsmedlemmet deltager eller har deltaget i, sammenholdt med de sager som fagudvalget konkret arbejder med.

Om forvaltningslovens § 4, stk. 2 

Derudover kan forvaltningslovens § 4, stk. 2, anvendes, hvilket betyder, at vi kan se bort fra medlemmets inhabilitet, hvis der er fare for, at et fagudvalg vil miste sin beslutningsdygtighed, eller hvis det vurderes at være meget betænkeligt, at det inhabile medlem ikke deltager i behandlingen af sagen eller sagerne. I vurderingen lægges især vægt på, om det inhabile medlem har en særlig ekspertise, og om udvalgets vurdering ikke kan udsættes uden væsentlig skade for offentlige eller private interesser, f.eks. patienternes interesser.
 

Bemærk:

Disse bestemmelser anvendes udelukkende i helt særlige situationer, og for anvendelse af forvaltningslovens § 4, stk. 2, kræves en positiv udtalelse fra forpersonen i det konkrete fagudvalg.

Medlemmet må i udgangspunktet ikke fortsætte med aktiviteter, der skaber inhabilitet, efter at medlemmet er indtrådt i medfør af forvaltningslovens § 3, stk. 2 eller § 4, stk. 2. Det inhabilitetsskabende forhold skal derfor alene være af midlertidig karakter.