Gå til hovedindholdet

Patentudløb på lægemiddel mod knogleskørhed: Vælg det billigste alternativ

Der er ikke længere patent på lægemidlet Prolia (denosumab) til behandling af knogleskørhed. Derfor anbefaler Medicinrådet, at læger udskriver det billigste biosimilære alternativ til patienterne.

05. marts 2026

Patentet på lægemidlet Prolia (denosumab), som bruges til behandling af knogleskørhed (osteoporose) udløb i november 2025.  

Lægemiddelstyrelsen har givet generelt klausuleret tilskud til en række biosimilære (biologiske) injektionsvæsker med denosumab, som har samme styrke og indikation som Prolia.  

Medicinrådet anbefaler, at læger ordinerer det billigste biosimilære alternativ ved skift eller opstart af behandling med denosumab. Aktuelle priser kan ses på Medicinpriser.dk.

Apotekerne kan ikke tilbyde patienterne det billigste lægemiddel, når der er tale om biosimilære lægemidler. Derfor skal lægen ordinere det billigste lægemiddel, så patienterne får gavn af de billigere priser. 

Biosimilære injektionsvæsker med denosumab

De biosimilære injektionsvæsker med denosumab 60 mg/ml er: Izamby, Jubbonti, Junod, Obodence, Osvyrti, ZADENVI, Ponlimsi og Stoboclo. Tilskuddet er givet under klausulen: ”Patienter med osteoporose, hvor behandling med orale bisfosfonater har vist sig utilstrækkelig, er kontraindiceret eller ikke tolereres”.

Se Lægemiddelstyrelsens nyhed for yderligere detaljer samt Lægemiddelstyrelsens seneste afgørelser om generelt tilskud til medicin.

Hvad er et biosimilært lægemiddel?

Et biosimilært lægemiddel er en ny version af et allerede eksisterende biologisk lægemiddel. Der kan være mindre forskelle i molekylet, men fælles er, at effekt, sikkerhed og farmakokinetik er sammenlignelig.

 

Lægemiddelnyt fra Medicinrådet 

Medicinrådet giver læger og andre sundhedsprofessionelle både på hospitaler og i almen praksis information om nye lægemidler og væsentlige ændringer, så de kan træffe rationelle og sikre behandlingsvalg. 

Det omfatter blandt andet:  

  • Ændringer i indikationer, herunder nye patientgrupper og behandlingsområder.  
  • Ændring i formulering, styrke eller administrationsform 
  • Forsynings- og leveringsproblemer. 
  • Andre væsentlige ændringer, fx nye kombinationspræparater eller ændringer i pris og tilskudsstatus, der påvirker behandlingsvalg.