Medicinrådet anbefaler ikke nyt lægemiddel til patienter med Alzheimers sygdom
Lægemidlet lecanemab har meget begrænset effekt for en mindre gruppe patienter med tidlig Alzheimers sygdom, og der er risiko for alvorlige bivirkninger. Medicinrådet vurderer samtidig, at behandlingen er prissat for højt i forhold til den begrænsede effekt for patienterne.
17. december 2025
En ny behandling mod demenssygdommen Alzheimers sygdom anbefales ikke som standardbehandling i Danmark. Det besluttede Medicinrådet onsdag den 17. december 2025.
Lægemidlet, lecanemab (med handelsnavnet Leqembi) er målrettet en mindre gruppe patienter med let kognitiv svækkelse eller let demens som følge af Alzheimers sygdom. Studier af lecanemabs effekt viser, at patienternes demenssygdom udvikler sig en smule langsommere i de tidlige stadier af sygdommen, når de får behandlingen. Det svarer til, at sygdomsudviklingen forsinkes ca. seks måneder. Der er ikke dokumentation for, at behandlingen har betydning for de senere og sværere stadier af sygdommen, hvor patienterne har forringet livskvalitet.
- Vi har stor forståelse for, at patienter og deres pårørende håber, at der kommer en effektiv behandling mod Alzheimers sygdom. Lecanemab ser desværre ikke ud til at være svaret på nuværende tidspunkt. Lægemidlet har en meget begrænset effekt og kun i det helt tidlige sygdomsforløb. Samtidig kan der være alvorlige bivirkninger ved behandlingen som hjerneblødninger og slagtilfælde. Med den begrænsede dokumentation står prisen heller ikke mål med effekten, og derfor kan vi ikke anbefale behandlingen på nuværende tidspunkt, siger Jannick Brennum, næstforperson for Medicinrådet og fortsætter:
- Vi er også nødt til at tage de betydelige ressourcer for sundhedsvæsenet til tidlig udredning, behandling og opfølgning med i betragtning. De potentielt alvorlige bivirkninger kræver hyppige MR-scanninger af hjernen, og behandlingen skal gives på hospitalet hver anden uge. Sammen med lægemidlets høje pris betyder det, at omkostningerne til behandlingen er meget høje. Hvis der kommer bedre dokumentation for behandlingens effekt på længere sigt, har vi mulighed for at revurdere vores beslutning. Også her vil vi se på de samlede omkostninger ved behandlingen, siger Jannick Brennum.
Omkostningerne til et gennemsnitligt behandlingsforløb med lecanemab er fortrolige efter virksomhedens ønske. Medicinrådet vurderer, at ca. 650 personer om året ville starte behandlingen, hvis den blev standardbehandling i Danmark, og at de samlede omkostninger til behandlingen ville koste et trecifret millionbeløb hvert år.
Det er første gang, Medicinrådet har taget stilling til en behandling til en demenssygdom. Medicinrådet forventer at tage stilling til et andet lægemiddel til samme patientgruppe, donanemab (med handelsnavnet Kisunla), i maj 2026.
Anbefalingen vedrørende lecanemab bliver offentliggjort senere her: Lecanemab (Leqembi) - Alzheimers sygdom
Om lecanemab og EMAs godkendelse
I dag er ca. 25.000 patienter i Danmark diagnosticeret med forskellige stadier af demens som følge af Alzheimers sygdom.
Lecanemab er målrettet en mindre gruppe patienter med let kognitiv svækkelse eller let demens som følge af Alzheimers sygdom, der samtidig er ikke-bærere eller heterozygote for apolipoprotein E ε4.
De hyppigste bivirkninger er forbigående og alvorlige. Der er dog en sjælden risiko for alvorlige bivirkninger som hjerneblødninger og slagtilfælde.
Lecanemab er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) efter evaluering i EMAs lægemiddelkomité, CHMP, der består af repræsentanter fra de europæiske lægemiddelmyndigheder, heriblandt Lægemiddelstyrelsen. Et snævert flertal i CHMP (17 mod 15 stemmer) besluttede, at lægemidlet kunne anbefales til godkendelse.
Mindretallet, heriblandt Lægemiddelstyrelsen, har afgivet en ’divergent opinion’ (negativ udtalelse) om, at medicinens behandlingsmæssige effekt og kliniske relevans er begrænset, samtidig med at der er en risiko for alvorlige bivirkninger.
Kilde: Alzheimer-lægemidlet Leqembi er blevet godkendt af EU-Kommissionen.
Om Medicinrådets forsigtighedsprincip
I særlige tilfælde kan Medicinrådet inddrage et forsigtighedsprincip i beslutningen om et lægemiddel. Med forsigtighedsprincippet kan Medicinrådet vælge ikke at anbefale en behandling, selvom den er omkostningseffektiv, hvis den risikerer at optage en uforholdsmæssig stor del af sundhedsvæsenets samlede økonomiske midler.
Medicinrådet har ikke inddraget forsigtighedsprincippet i vurderingen af lecanemab, da det ikke vurderes, at lægemidlet er omkostningseffektivt på den forelagte dokumentation.