Vurdering af terapiområder

Medicinrådet udarbejder regionale behandlingsvejledninger

Når Medicinrådet træffer beslutning om, hvilke terapiområder der skal udarbejdes en regional behandlingsvejledning for, ser de på et eller flere af følgende kriterier:

  • Er det medicin, som udgør en væsentlig udgiftspost for sygehusene?
  • Er det medicin, som er kendetegnet ved en stærk udgiftsvækst?
  • Er det et terapiområde, hvor der kan opnås bedre kvalitet i anvendelsen, og hvor der vurderes at være behov for at opnå fælles regional konsensus?

De fælles regionale behandlingsvejledninger indeholder den sundhedsfaglige vurdering af de lægemidler, der sammenlignes. Vejledningerne er den videnskabelige og kliniske argumentation for:

  • Hvilke lægemidler, der kan anses for at være ligestillede (typisk afgrænset til 1. til 3. linje-behandling)
  • Hvem der skal behandles med lægemidlerne
  • Hvilke kriterier der er for opstart af behandling
  • Hvilke kriterier der er for skift af behandling, herunder skift af lægemiddel hos patienter, der allerede er i behandling
  • Hvordan og hvor ofte man måler effekt og bivirkninger
  • Hvilke kriterier der er for behandlingsophør


Læs mere