Osteoporose

Medicinrådets nationale basisliste med anbefalinger til praktiserende læger om valg af lægemidler til voksne patienter.

Kommentarer

Farmakologisk behandling af osteoporose er indiceret ved lavenergifraktur i ryg eller hofte eller T-score ≤  -2,5 (i ryg, hofte eller lårbenshals) med samtidig tilstedeværelse af mindst én risikofaktor [1,2]. FRAX værktøj kan anvendes til at beregne 10 års risikoen for fraktur.

Calcium + D-vitamin
Patienter med osteoporose, eller i risiko for udvikling af osteoporose, bør sikres en daglig total indtagelse af 1000-1200 mg calcium (kost + tilskud) samt tilskud på 20 mikrogram D-vitamin (800 IE) [1]. Alle farmakologiske behandlinger kræver samtidig tilskud af calcium og D-vitamin [2].

Bisfosfonater
1. valg til patienter med osteoporose uden lavenergifrakturer i ryg eller hofte er antiresorptiv behandling med bisfosfonat, hvor alendronat ugetablet anbefales grundet lavere pris [1,2]. Før start af behandling med bisfosfonat sikres, at eGFR > 35 ml/min, at der ikke er hypocalcæmi, og at D-vitamin er over 50 nmol/L. Ved osteoporose anbefales D-vitaminniveau på 70-125 nmol/L [2].

Det er afgørende for absorptionen, at tabletten tages fastende i opret stilling med et glas vand, og at føde, kosttilskud, anden væske eller anden medicin indtages tidligst efter 30 minutter og patienten forbliver oprejst i 30 minutter efter indtagelsen [2].

Alendronat findes som brusetablet (Binosto), med klausuleret tilskud, til patienter som ikke tåler orale bisfosfonater. Brusetabletten kan have færre gastrointestinale bivirkninger og kan derfor være et alternativ ved sådanne bivirkninger [2].

Ved bivirkninger, kontraindikationer eller problemer med compliance kan parenteral behandling med zolendronsyre og denosumab begge være 2. valg [2]. For nogle patienter kan der dog være en specifik fordel ved enten den ene eller den anden.

Zolendronsyre
Gives som årlig infusion (hospitalsadministreret, typisk 3-6 gange i alt). Infusionstid er langvarig og hospitalsbehandling kan medføre lang transporttid. 

Denosumab 
Denosumab kan, ligesom zolendronsyre, være et alternativ med klausuleret tilskud til patienter, hvor behandling med orale bisfosfonater er utilstrækkelig, kontraindiceret eller ikke tåles.

Denosumab gives s.c. hvert halve år og kan administreres i almen praksis. Ophør med denosumab medfører hurtig og kraftig aktivering af knoglenedbrydning og øget risiko for fraktur [1,2]. Anden behandling, fx infusion med zolendronsyre, skal derfor igangsættes 6 måneder efter sidste administration [1,2]. Ved ophør af denosumab bør patienten henvises til specialafdeling.

Biosimilære lægemidler til denosumab er markedsført (fx Jubbonti, Junod, Osvyrti, Ponlimsi, Stoboclo og Zadenvi). Lægemiddelstyrelsen er i gang med at indføre substitution af biosimilære lægemidler [3]. Indtil dette er effektueret for denosumab, skal lægen for at patienten kan få det billigste præparat ordinere det konkrete handelsnavn, for at patienten kan få det billigste præparat [4].

Ved svær osteoporose med lavenergifrakturer i ryg eller hofte henvises til afdeling, der varetager anabol behandling [2]. 

Relevante værktøjer

• Klinisk vejledning af DSAM om Osteoporose i almen praksis
• Osteoporose - Dansk Endokrinologisk Selskab 
• FRAX værktøj. Kan anvendes til at evaluere frakturrisikoen.
• Seponeringslisten

ICPC-kode

L95

Opdateret den 27. maj 2026