Medicinrådets årsberetning 2020

At 2020 stod i coronaens tegn, kan ingen være i tvivl om.

Hele samfundet forandrede sig. Danmark lukkede ned, efter at statsminister Mette Frederiksen på pressemødet den 11. marts sendte offentligt ansatte hjem og lukkede skoler og børnehaver. Samtidig pointerede hun, at der var brug for personalet i sundhedssektoren mere end nogensinde før.

I Medicinrådet skete der også store forandringer. Alle medarbejdere i sekretariatet blev bedt om at arbejde hjemme, mens fysiske råds- og fagudvalgsmøder blev aflyst. Men lægemidlerne til landets patienter skulle stadig vurderes – pandemi eller ej. I løbet af marts og april fandt Medicinrådet derfor andre måder at arbejde på. Fagudvalg og sekretariat begyndte ret hurtigt at mødes virtuelt. Rådet vurderede og anbefalede lægemidler og godkendte behandlingsvejledninger skriftligt. Fra maj blev de skriftlige godkendelser, vurderinger og anbefalinger suppleret med drøftelser på videomøder.

Arbejdet gik ikke i stå. Men pandemien fik indflydelse på sagsbehandlingstiden, netop fordi dele af personalet i sundhedssektoren – herunder også nogle af Medicinrådets fagudvalgsmedlemmer – var i nødberedskab. Samtidig skulle Medicinrådets sekretariat finde nye måder at organisere arbejdet på.

Danske Regioner vedtog i slutningen af marts en nødprocedure, som blandt andet gav Rådet mulighed for at træffe beslutninger, selvom flere medlemmer skulle være forhindret i at deltage i rådsmøder. Heldigvis blev det ikke nødvendigt at tage nødprocedurerne i brug.

Mange anbefalinger og behandlingsvejledninger blev færdigbehandlet i marts, april, maj, juni og august på skrift og videomøder. Men i de mere komplicerede sager savnede Rådet at mødes ansigt til ansigt for at drøfte sagerne til bunds.

Derfor genoptog vi så vidt muligt de fysiske møder hen over efteråret. Det gjorde vi, fordi vi oplevede, at Rådet fik en meget bedre drøftelse af sagerne, når de fleste af rådsmedlemmerne kunne være til stede i et fysisk rum sammen.

I december blev rådsmødet igen virtuelt.

Vi kan ikke komme uden om, at coronaen har haft betydning for den hurtighed, vi ellers sætter en ære i i Medicinrådet.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for nye lægemidler og indikationsudvidelser blev for hele 2020 på 17 uger for lægemidler i den almindelige vurderingsproces, som må tage 12 uger.

Dermed blev 2020 det år i Medicinrådets fire-årige levetid, hvor vi har haft den længste sagsbehandlingstid.

Der er en række forskellige årsager til, at sagerne har taget længere tid i det forgangne år.

Rådet, fagudvalgene og sekretariatet har siden marts 2020 enten slet ikke eller kun i begrænset omfang kunnet mødes fysisk. Det har påvirket arbejdet i Medicinrådet bredt – og vil også gøre det i 2021.

Medicinrådet har også skullet integrere et nyt fagområde, nemlig sundhedsøkonomien, som tidligere lå hos Amgros, og har udarbejdet helt nye metoder baseret på QALY (kvalitetsjusterede leveår).

Vi kan ikke komme uden om, at vi i 2020 har været udfordret af corona-pandemien, og det kan desværre ses på hastigheden af vores arbejde. Men vi har arbejdet med sagerne så hurtigt, som det er fagligt forsvarligt, fordi der er patienter, sundhedspersonale og virksomheder, der venter på vores anbefalinger.