Medicinrådet trækker anbefaling af lægemiddel til bløderpatienter tilbage

I dag har Medicinrådet valgt at trække anbefalingen af damoctocog alfa pegol tilbage

 

17. juni 2019

Medicinrådet anbefalede 14. maj 2019 lægemidlet damoctocog alfa pegol med handelsnavnet Jivi til blødersygdommen hæmofili A.

Det viser sig imidlertid, at der ikke foreligger en pris- og leveringsaftale for Jivi, hvorfor Medicinrådet trækker sin anbefaling tilbage. 
Medicinrådet tager fornyet stilling, når Bayer kan levere lægemidlet, og der foreligger en ny aftale om pris.

Pressekontakt: Presserådgiver Marie Louise Sjølie tlf. +45 51 17 12 22

(Opdateret den 19. juni)