Gå til hovedindholdet

Medicinrådet modtager nu forslag til nye behandlingsvejledninger

To gange om året er der frist for at indsende forslag til hvilke nye behandlingsvejledninger, Rådet skal udarbejde. Næste deadline er den 28. februar 2020

29. januar 2020

Regioner, patientforeninger, lægemiddelproducenter og alle andre kan opfordre Medicinrådet til at igangsætte en fælles regional behandlingsvejledning for et terapiområde.

Næste frist for at indsende forslag er den 28. februar 2020 kl. 12.00.

Medicinrådet vurderer kun forslag, der er indsendt i denne runde. Forslag, der blev indsendt i sidste runde, men ikke blev udvalgt, skal derfor indsendes igen for at komme i betragtning.

Læs mere om kriterier og proces her.

Skemaet skal sendes til medicinraadet@medicinraadet.dk