Azacitidin (Onureg)

Status: Færdigbehandlet (Ikke anbefalet)

Ansøger: Bristol Myers Squibb
ATC-kode: L01BC07
Sygdomsområde:  Cancer Kræftsygdomme
Specifik sygdom:  Akut leukæmi Blodkræft
Anvendelse:  Oral azacitidin til vedligeholdelsesbehandling af AML efter komplet remission
Fagudvalg:  Akut leukæmi
Sidst opdateret: 16. juni 2022

Anbefaling

Godkendt den 16. juni 2022

Medicinrådets anbefaling vedrørende oral azacitidin til vedligeholdelsesbehandling af akut myeloid leukæmi, version 1.0

Medicinrådet anbefaler ikke oral azacitidin til vedligeholdelsesbehandling hos voksne patienter med kræftsygdommen akut myeloid leukæmi, der har opnået komplet remission og ikke er kandidater til hæmatopoietisk stamcelletransplantation.

Medicinrådet vurderer, at vedligeholdelsesbehandling med oral azacitidin kan udskyde tiden til sygdomstilbagefald og forlænge livet for nogle patienter sammenlignet med nuværende praksis, som ikke indebærer en aktiv behandling (behandlingsfri observation). Behandlingen giver dog bivirkninger, som typisk er gastrointestinale (kvalme, opkast og diarré) og hæmatologiske (neutropeni, trombocytopeni og anæmi).

Medicinrådet vurderer samlet set, at omkostningerne til vedligeholdelsesbehandling med oral azacitidin er for høje i forhold til den forventede effekt.

Status for Medicinrådets vurdering

Anmodning om vurdering

Aktivitet
Medicinrådet har modtaget en anmodning om vurdering
21. maj 2021. 

Ansøgning (dag 0)

Aktivitet
Medicinrådet har modtaget og godkendt den endelige ansøgning
27. januar 2022. 

Fagudvalget og sekretariatet vurderer dokumentationen i ansøgningen og udarbejder en vurderingsrapport.

Vurderingsrapport

Aktivitet
Fagudvalget og sekretariatet har udarbejdet en vurderingsrapport, som er sendt til ansøger og Amgros
8. april 2022. 

På baggrund af vurderingsrapporten forhandler Amgros med ansøger om lægemidlets pris.

Forhandling

Aktivitet
Sekretariatet har modtaget et forhandlingsnotat med de forhandlede priser fra Amgros
25. april 2022. 

Beslutning om anbefaling

Aktivitet
Medicinrådet har godkendt anbefalingen
27. januar - 15. juni 2022. 

Der har været udvidet clock-stop 18. maj - 15. juni 2022, fordi der var behov for at indhente nye oplysninger eller kvalificere data yderligere.

Sagsbehandlingstid

Aktivitet
Sagsbehandlingstiden og processen for Medicinrådets vurdering
27. januar - 15. juni 2022. 

Medicinrådet har brugt 15 uger og 6 dage (111 dage) på arbejdet med oral azacitidin til vedligeholdelsesbehandling af akut myeloid leukæmi.    

Der har været udvidet clock-stop i perioden 18. maj til 15. juni 2022, fordi der var behov for at indhente nye oplysninger eller kvalificere data yderligere.