Gå til hovedindholdet

Tre nye anbefalinger fra Medicinrådet

Medicinrådet har den 15. august 2018 færdigbehandlet anbefalinger om tre lægemidler. Samtidig er to tidligere anbefalinger justeret, efter at det europæiske lægemiddelagentur (EMA) har indskrænket indikationerne

15. august 2018

På rådsmødet den 15. august 2018 har Medicinrådet færdigbehandlet nye lægemidler/indikationsudvidelser til ikke-småcellet lungekræft, kutant c-celle lymfom og forebyggelse af cytomegalovirus (CMV)-reaktivering og -sygdom.

To lægemidler anbefales som mulig standardbehandling:

letermovir (PREVYMIS) til profylakse mod cytomegalovirus (CMV)-reaktivering og -sygdom hos voksne CMV-seropositive recipienter af allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation (HSCT)
atezolizumab (Tecentriq) til visse patienter med ikke-småcellet lungekræft (NSCLC).

Et lægemiddel anbefales ikke som mulig standardbehandling:

brentuximab vedotin (Adcetris) til kutant T-cellelymfom.

Medicinrådet har desuden justeret følgende anbefalinger, efter at EMA har indskrænket indikationerne:

pembrolizumab til urotelialt karcinom (kræft i blære/urinveje)

atezolizumab til urotelialt karcinom

Anbefalingerne er udsendt til regionerne.

Anbefalingerne og baggrund for anbefalingerne kan findes her under det pågældende sygdomsområde: Anbefalinger - nye lægemidler og nye indikationer