Medicinrådet udvælger forslag til nye behandlings-vejledninger to gange om året

Fremover vil Medicinrådet i oktober og i marts udvælge de områder, hvor der skal udarbejdes fælles regionale behandlingsvejledninger. Alle har mulighed for at indsende forslag

Regioner, patientforeninger, lægemiddelproducenter og alle andre kan opfordre Medicinrådet til at igangsætte en fælles regional behandlingsvejledning for et terapiområde.

Medicinrådet udvælger fremover nye terapiområder blandt indkomne forslag to gange årligt. Fremover vil der være frist for at indsende forslag ultimo august/februar.  

I 2018 er fristen fredag den 31. august 2018 kl. 12.00. Forslag stilles ved at anvende skemaet.
På Medicinrådets hjemmeside er kriterier og proces nærmere beskrevet.

Skemaet skal sendes til medicinraadet@medicinraadet.dk