Gå til hovedindholdet

Høring over forslag til ændringer af Medicinrådets metoder er afsluttet

Medicinrådets høring over forslag til ændringer i Metodehåndbogen er afsluttet, og derfor offentliggøres de indkomne høringssvar

20. februar 2018

I januar 2018 sendte Medicinrådet forslag til ændringer af beskrivelser af metoder for søgestrategi for litteratur og kategorisering af klinisk merværdi i Metodehåndbogen i høring.

Høringen er afsluttet. Sekretariatet har gennemgået de indkomne høringssvar, som vil blive drøftet af Medicinrådet på et kommende rådsmøde. Et samlet svar på høringssvarene vil blive offentliggjort efter Rådets drøftelser.

Høringen vedrørende forslag til ændring af Medicinrådets metoder er en del af opdateringen af Metodehåndbogen for vurdering af nye lægemidler og nye indikationer, som sker på baggrund af de erfaringer, Medicinrådet har gjort sig indtil nu.

Indkomne høringssvar:

Følgende har meddelt, at de ikke har kommentarer eller bemærkninger til høringsmaterialet:

  • Lægeforeningen
  • Region Sjælland
  • Region Midtjylland
  • Region Nordjylland
  • Region Syddanmark